Stor interesse for Dinamo Zagreb-angriber
Illustration
Generelle

Stor interesse for Dinamo Zagreb-angriber

Dinamo Zagrebs Duje Cop har bejlere i England, Tyskland, Italien og Portugal.

Duje Cops 37 mål i 44 ligastarter for Dinamo Zagreb er ikke gået ubemærket hen i fodboldeuropa. Ifølge Sky Sports tiltrækker den 24-årige kroat sig stor interesse.

En håndfuld engelske klubber skulle alle have Cop stående på ønskelisten, ligesom Stuttgart, Schalke, Fiorentina og Torino også har det. Det skriver Sky Sports. 

Sporting fører dog angiveligt kapløbet. Portugiserne skulle efter sigende have afgivet et bud i omegnen af €3 millioner på angriberen.

Duje Cop kom til Dinamo Zagreb fra RNK Split i 2012, og var med i begge kroaternes kampe mod AaB i Champions League-kvalifikationen.