Svensk tvekamp om Celso Borges

AIK Stockholm har givet Celso Borges et tilbud, men Helsingborg vil gøre sit til, at han ikke kommer til den svenske hovedstad.

Den 23-årige costaricaner Celso Borges har forladt Frederikstad, men hvor fortsætter han karrieren? Hans agent Javier Cordon afviste den anden dag overfor tipsbladet.dk, at danske Superliga-klubber skulle være inde i billedet. Men klubberne i Sverige er meget varme på at sikre sig den offensive midtbanespiller.

AIK Stockholm har allerede afgivet et tilbud til Celso Borges, men Helsingborg er også interesserede.

- Jeg har haft kig på ham længe. Vi har haft lidt løs snak med ham. Vi får se, hvor det lander, siger Helsingborgs sportschef Jesper Jansson til Helsingborg Dagblad.

Celso Borges kan afløse Rasmus Jönsson, der i sommer blev solgt til tyske Wolfsburg og ikke blev erstattet. De to spiller samme plads, men er ikke samme typer, som Jesper Jansson forklarer det.

Ud over AIK Stockholm og Helsingborg skulle Celso Borges også have tilbud fra både Belgien og Østrig, mens Brøndby, OB, Rosenborg, Vålerenga og IFK Göteborg tidligere har været meldt interesserede.

Seneste nyt på tipsbladet.dk