
Thisted mod Viborg. Umiddelbart et opgør som man for år tilbage ville tro var en pokalkamp, hvor David mødte Goliat. Sådan er det ikke idag. Thisted har efter sidste års oprykning imponeret i Viasat Divisionen, selvom resultaterne på det seneste har sendt Thisted ned på en syvendeplads.
I aften venter de grønblusede SAS Liganedrykkere fra Viborg FF. En kamp, som Thisted gerne skulle vinde for at holde sig til i toppen.
- Det bliver enorm svært, men på hjemmebane har vi altid chancer. De som kender vores hold ved, vi har tre profiler uden for, og det gør selvfølgelig noget. I Herfølge ramte for få dagen, og jeg har set kampen på video. Vi pressede ikke nok, og den måde vi tabte på, var jeg ikke tilfreds med, siger træner Peter Enevoldsen til Thisteds hjemmeside.
De profiler, som Peter Enevoldsen taler om er angriber Peter Bechmann, Tommy Markussen og Søren Jeppeson. Desuden er Simon Josefsen tvivlsom. Alligevel tror og håber Thisted og Enevoldsen på en sejr.
- Vi trænger til en sejr, og er ikke tilfredse med pointhøsten. Bortset fra FC Roskilde har vi fået point mod alle de hold, som vi skal sammenligne os med, og det er godkendt. Viborg har et budget på 20-25 mio., så der er altså en stor forskel. Vi skal kunne se hinanden i øjnene og sige, vi gjorde, hvad vi kunne, siger han.
Følg kampen mellem Thisted og Viborg live i vores live-sektion, som du finder lige her.
Du kan også læse vores spilekspert Jacob Hansens bud på kampen mellem Thisted og Viborg. Tryk her.