Thomas Dalgaard færdig i Holland
Generelle

Thomas Dalgaard færdig i Holland

Thomas Dalgaard får ophævet kontrakten med SC Heerenveen, og vender i stedet tilbage til dansk fodbold.

Forhåbningerne var høje, da Thomas Dalgaard i 2014 skrev under på en aftale med hollandske Heerenveen. Angriberen havde bombet forgæves i Viborg, der måtte en tur ned i landets næstbedste række, men farligheden hos Dalgaard sikrede alligevel, at den tårnhøje angriber slap for landets næstbedste række. 

I Holland fik Dalgaard kontrakt frem til sommeren 2017, men dette er langt fra gået som ventet. Thomas Dalgaard, der var set som afløser for Alfred Finnbogason, levede aldrig op til de høje forventninger, og blev i foråret 2015 udlejet til OB.

Thomas Dalgaard skal nu have afklaret sin fremtid, og her har spilleren ifølge Leeuwarder Couran haft et møde med sin klub. Her er det gensidigt blevet besluttet at ophæve samarbejdet, der ifølge det hollandske medie stopper med øjeblikkelig virkning. Thomas Dalgaard skal dermed på klubjagt, men her er der interesse for alvor. 

Ifølge Leeuwarder Couran er det mest sandsynligt, at angriberen vender tilbage til Danmark. Her skulle en dansk klub have vist seriøs interesse, og er i øjeblikket i gang med at forhandle en aftale på plads. Hvilken klub der er tale om er dog endnu ikke kendt. 

Thomas Dalgaard er 31 år, og har gennem sin karriere optrådt hos klubber som Viborg, Skive, Manisaspor og Randers FC. Heerenveen har endnu ikke bekræftet bruddet med danskeren.