Tidligere FCM-stopper får fri transfer
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Tidligere FCM-stopper får fri transfer

Nikolay Bodurov har fået ophævet sin kontrakt i engelske Fulham FC. Sidste sæson var han lejet ud til FC Midtjylland fra nytår, hvor han overtog Erik Sviatchenkos plads i centerforsvaret.

Nikolay Bodurov er i dag blevet enig med Fulham FC om en ophævelse af kontrakten, det skriver klubben på sin hjemmeside. Centerforsvaren har spillet 49 kampe for den engelske klub. Han blev ved årsskiftet lejet ud til FC Midtjylland, hvor han fik debut mod Manchester United på MCH Arena. Han opnåede fuld spilletid i 17 af FC Midtjyllands kampe i foråret, inden han rejste tilbage til Fulham. 

Den 30-årige bulgarer har tidligere spillet for Litex Lovetch i hjemlandet, hvor han var med til at vinde mesterskabet i 2011.