Tidligere OB-keeper til græsk storklub

Tidligere OB-spiller Roy Carroll er nu af finde i Olympiakos. Foto: Scanpix.
Roy Carroll, der tidligere har vogtet buret i OB, skifter til græske Olympiakos.

Den tidligere Manchester United-målmand Roy Carroll nåede at være i OB i cirka halvandet år, hvor han stod med fin succes og vandt blandt andet Tipsbladets Det Gyldne Bur i 2009. Han blev løst fra sin kontrakt i OB i starten af 2011, men fandt først en ny klub i august måned samme år, hvor han tog til den græske klub OFI Crete.

Der har han gjort det så godt, at storklubben Olympiakos har valgt at skrive kontrakt med Carroll og købe ham fri fra OFI.

- Det er mig en stor ære at spille for et af de bedste hold i Grækenland. Jeg ser frem til at spille i Europa League og vende tilbage til international konkurrence. Jeg håber næste år at spille i Champions League, da vi alle ønsker at spille på højeste niveau, men for at gøre det skal vi vinde mesterskabet, siger han til klubbens officielle side.

Carroll har skrevet under på en halvandet år lang kontrakt. Han har tidligere spillet i Hull, Wigan, Manchester United, West Ham, Rangers, Derby og altså nu Olympiakos.

Det græske storhold ligger nummer to i den græske liga med fem point op til førerholdet Panathinaikos.

Seneste nyt på tipsbladet.dk