Tidligere superstjerne skifter til Ligue 2
Foto: Polfoto/Antonio Calanni
Generelle

Tidligere superstjerne skifter til Ligue 2

Adriano har tidligere bombet mål ind for Inter og Parma i Serie A, nu skal han spille i den næstbedste, franske række.

Adriano var fra 2002 og frem til 2009 en af de angribere i Serie A, som de fleste forsvarsspillere frygtede at spille overfor. Nu skal den tidligere så giftige angriber tørne ud for Le Havre, der spiller i den næstbedste, franske række, bekræfter han på Twitter, hvor han også fortæller, at han ser frem til den nye udfordring i det franske.

Også Le Havre selv bekræfter overgangen på deres officielle hjemmeside.

Adriano står noteret for næsten 50 landskampe for hjemlandet Brasilien, men har til tider haft svært ved at holde sig fra fristelserne udenfor fodboldbanen.

Den brasilianske angriber rykkede derfor hjem til Brasilien i 2008, hvor han nåede at spille for Flamengo, Corinthians og Atletico Paranaense, hvor det dog kun i førtsnævnte klub blev en succesoplevelse. 

Senest blev Adriano, også kendt som O Imperador (Kejseren red.) i hjemlandet, fritstillet af Atletico Paranaense tilbage i april, da han ikke mødte op til træning to gange i træk.