Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere United-stjerne smutter til Indien

Nu skal Dimitar Berbatov prøve sig af i Indian Super League.

Kina har i flere år været aftager af europæiske stjerner, men nu kan et nyt land i Østen været det foretrukne mekka at komme til.

Den tidligere Manchester United-stjerne Dimiar Berbatov tager nu en tørn for Kerala Blasters, som spiller i Indian Super League i Indien, naturligvis.

Klubben oplyser, at bulgareren har skrevet under på en et-årig aftale.

Den 36-årige angriber har stået uden kontrakt siden juli 2016, hvor hans aftale med græske PAOL Salonika blev ophævet.

Hos Kerala kommer han til at spille med sin gamle holdkammerat Wes Brown, mens træneren er tidligere coach i Manchester United og tidligere Brøndby-chef, Rene Meulensteen.

Dimitar Berbatov er all-time topscorer for Bulgarien med 48 mål i 76 landskampe, og han er kåret som årets spiller i hjemlandet hele syv gange, hvilket er rekord.

Han har tidligere spillet for blandt andet Tottenham, Fulham og Monaco.