
Darren Bent sendte Hull tilbage til The Championship. Hull kom bagud i første halvleg på et mål fra manden der ikke slog til i Tottenham. KC Stadium blev stille, og fansene fik aldrig bakket deres hær af tigere op til en udligning.
Men Bent var ikke alene om at få Hull tilbage til en mindre attraktiv scene i den anden bedste række i England. West Ham havde nemlig også noget at skulle have sagt.
Og det fik de gjort med hårdt arbejde. Spector lavede ellers selvmål i kampens start, og da så det sort ud for West Ham. Men Zola havde Scott Parker tilbage på banen efter han havde afsonet sin karantæne på to spilledage.
Det var vitalt for kampen. Efter en halv time var det dog brasilianske Ilan, der udlignede og tribunerne kunne ånde lettet op. Kort før pausen gjorde Kovac det til 2-1, og nu kunne fans af det Hammers løfte armene af glæde.
Men efter pausen kom nervøsiteten tilbage. Rodallega udligner blot syv minutter inde i halvlegen. Men Scott Parker var nøglespilleren, og det var da også ham, der afgjorde kampen med et mål efter 77 minutter. Dermed vandt West ham, og London-klubben ligner stadig et Premier League-hold.
Wolverhampton ligner også et hold, der for lov at blive. De spillede 1-1 hjemme mod Blackburn. Portsmouth er for længst rykket ned, men de kom flot tilbage og kæmpede sig fra 2-0 til 2-2 ude mod Bolton.
Burnley er dog ikke helt uden chancer. Men det kræver sejre over Liverpool, Birmingham og Tottenham, hvis det danske bæst Brian Jensen skal agere sprællemand i næste sæsons udgave af verdens største fodboldliga.