
Liverpools stjerneangriber Fernando Torres er gået meget igennem de seneste par sæsoner. En nærmest endeløs række af skader har gjort, at angriberen aldrig rigtigt har nået at finde rytmen i sit spil. Det hele kulminedere til VM, hvor Spanien tog hjem som verdensmestre, uden Torres havde været den store hjælp. Men nu begynder det at ligne noget.
- Jeg har det bedre hver dag med mere rytme, og målene giver mig en masse selvtillid, udtaler Torres ifølge Sky Sports.
I gårsdagens EM-kvalifikationskamp scorede Torres to gange, og de to mål bringer ham op siden af Real Madrid-legenden Emilio Butrageneo og ligger nu på en delt femteplads over dem, der har scoret flest mål for det spanske landshold. Noget, der gør angriberen stolt.
- Det er er altid rart at være på de her lister, og det gør stolt at være her og at blive ved med at score, selv om det vigtigste er de tre point, og at vi spillede godt, siger angriberen i samme interview.