Træt Zlatan tæt på forsvarstjans

Zlatan Ibrahimovic er skiftet til AC Milan og er tilbage på landsholdet,ikke i midterforsvaret i denne omgang dog. Foto: Scanpix
Zlatan Ibrahimovic er tilbage på landsholdet. Det er Erik Hamrén glad for, og i går var Zlatan så træt mod slutningen af kampen, at Hamrén tilbød en plads i forsvaret.

Det svenske landsholds chancer for kvalifikation til EM så længe ud til at være alvorligt svækkede, fordi Zlatan Ibrahimovic var stoppet på landsholdet. Da Zlatan så meldte sit comeback på landsholdet, spøgte Erik Hamrén med, at Zlatan kunne få lov til at spille i midterforsvaret. I gårsdagens kamp mod Ungarn var spøgen ved at blive en realitet.

- Han er ikke 100 procent fysisk endnu, og havde vi haft muligheden for at skifte ham ud, havde vi gjort det. Jeg spurgte, om han havde lyst til at spille midterforsvarer, men det havde han ikke, sagde Hamrén ifølge Aftonbladet.

Da Zlatan i sin tid stoppede på landsholdet, udtalte han, at der skulle 11 Zlatan'er til, hvis Sverige skulle have success. I går havde han chancen for at bevise, at han kan gøre en forskel overalt på banen. Men noget kunne tyde på, at han trods alt stadig hellere vil skabe chancerne for det svenske landshold i stedet for at stoppe modstanderen.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk