U-20 VM: Sejre til Spanien og Nigeria

Foto: Scanpix
En kort opsummering af nattens 4 kampe fra U-20 VM i Columbia.

Spanien - Costa Rica – Gruppe C:

Ingen overraskelser her. Spanien er muligvis den største favorit til turneringen og en 4-1-sejr over Costa Rica vil ikke rokke på den kendsgerning. Rodrigo Moreno fra Bolton Wanderers scorede to. Koke fra Atletico og Isco fra Valencia sørgede for de to næste.

Australien – Ecuador – Gruppe C:

Højst sandsynligt en kamp mellem de andet- og tredjebedste mandskab i gruppen. Et uafgjort 1-1-resultat afgør ingenting mellem de to mandskaber og holder sågar også Costa Rica inde i spillet. Juan Govea bragte Ecuador foran, men Australiens stjernespiller Thomas Oar fik udlinget på et frispark kort inden slutfløjtet.

Nigeria – Guatemala – Gruppe D:

Aldrig tidligere har Guatemala deltaget i en officiel FIFA-turnering, men deres første kamp ved en sådan blev ingen udpreget succes. Nigerianerne uddelte stokkeprygl efter noder i de halvfems minutter. 5-0 blev slutresultatet.

Kroatien – Saudi Arabien – Gruppe D:

Chok, chok, chok… Allerede i første kamp sprænges Gruppe D vidt åben. Yasir Alfahmi og Fhad Almuwallad sørger for en overraskende Saudisk 0-2-sejr over europæerne, der nu får mere end svært ved at komme videre fra det indledende gruppespil.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: