UEFA holder fast i udelukkelse af Galatasaray
Polfoto/Geert Vanden Wijngaert
Generelle

UEFA holder fast i udelukkelse af Galatasaray

Galatasaray har fået deres appel afvist af UEFA, og holdet må derfor ikke spille med i europæisk fodbold næste år.

Det kommende års europæiske turneringer bliver uden den tyrkiske storklub Galatasaray.

Det står klart, efter UEFA torsdag afviste en appel fra klubben.

I første omgang havde UEFA valgt at udelukke klubben, da de havde brudt de økonomiske fairplay-regler også kendt som Financial Fair Play (FFP).

Klubben havde ellers udsigt til en plads i Europa League efter at have vundet pokalturneringen, men sådan kommer det altså ikke til at gå, har UEFA nu slået fast.

Det betyder, at pladsen nu i stedet overdrages til Osmanispor, der sluttede lige efter Galatasaray i ligaen. 

Nu er det gode spørgsmål så bare, om udelukkelse betyder, at stjernespillere som Wesley Sneijder, Fernando Muslera, Selcuk Inan og Lukas Podolski vil lede efter nye arbejdsgivere i det kommende transfervindue.