Manchester United kan gøre et scoop ved at hente Dries Mertens, forklarer Napolis tidligere sportsdirektør.

Siden 2013 har Dries Mertens tørnet ud for Napoli, men flere gange har Manchester United bejlet til den belgiske angrebsprofil.

Selvom den engelske storklub har både Romelu Lukaku og Zlatan Ibrahimovic i folden, har Manchester United 30-årige Mertens i kikkerten. Og han kan fås billigt, selvom han først har kontraktudløb i 2020.

- Manchester United følger Mertens meget tæt, fortæller Napolis tidligere sportsdirektør, Pierpaolo Marino, til Tuttosport. 

- Han var en undervurderet spiller, indtil han startede som angriber. Nu er han en rigtig 9’er, og han følges af de store klubber, fordi frikøbsklausulen på 28 millioner euro er en lav pris, selvom han er 30 år.

Dries Mertens har i denne sæson indtil videre nettet syv gange i Serie A.

SENESTE NYT...
OP | NED