Uskarpe Ronaldo verdens 29. bedste angriber i 2015
Foto: Francisco Seco
Generelle

Uskarpe Ronaldo verdens 29. bedste angriber i 2015

Cristiano Ronaldo har ikke haft noget prangende 2015, hvilket tal også viser, når angribere fra Europas fem største ligaer sammenlignes.

Ofte stilles spørgsmålet "Ronaldo eller Messi"? Det er der meget delte meninger om, men kigger man på tallene fra 2015, vil størstedelen alligevel nok sige Messi. Og med god grund. 

CIES Football Observatory har nemlig sammenlignet blandt andet deres statistikker siden 1. januar, men også alle andre angribere i henholdsvis Ligue 1, Bundesligaen, Serie A, La Liga og Premier League. Ud fra det har CIES opsat en liste over de skarpeste angribere for tiden. 

Øverst på listen topper ikke overraskende Lionel Messi, som med 17 mål i 12 kampe er milevidt foran Cristiano Ronaldo. Portugiseren er faktisk først at finde på listen helt nede på 29. pladsen - dog foran hans holdkammerater Karim Benzema og Gareth Bale som indtager henholdsvis 37. og 35. pladsen. 

På listens fem øverst pladser finder vi, udover Lionel Messi, Ajren Robben, Bas Dost, Luis Suarez og Diego Costa. 

Eden Hazard topper listen for offensive midtbanespillere, mens Nuri Sahin gør for centrale midtbanespillere og Gael Clichy samt Emir Spahic gør for henholdsvis backspillere og centrale forsvarsspillere.