Værter sendte favoritterne fra Senegal ud

UEFA Championship League - Athen Panathinaikos mod FCK Træning på det olympiske stadion Dame NDoye tirsdag den 28. september. (Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix 2010)
African Nations Cup blev onsdag aften en favorit fattigere, da Senegal overraskende tabte med 2-1 til værterne fra Ækvatorialguinea.

Senegal med FCKs Dame N'Doye var tvunget til at få point mod værtslandet fra Ækvatorialguinea i deres anden kamp ved African Nations Cup, hvis man ikke skulle rejse tidligt hjem.

Man havde nemlig overraskende tabt den første kamp ved slutrunden med 1-2 til Zambia, og anden kamp skulle desværre for N'Doye og co. ikke gå meget bedre.

Dame N'Doye var, efter sit mål i den første kamp, valgt til startopstillingen mod Ækvatorialguinea, men der kom først mål i kampen, da N'Doye var blevet skiftet ud efter cirka en times spil.

Desværre for Senegal var det Ækvatorialguinea, der kom foran ved Iban Lyanga. Det føringsmål holdte helt indtil næstsidste minut, hvor Lilles stjerneangriber, Moussa Sow, kunne bringe balance i regnskabet.

Den balance blev dog igen smadret, da Ækvatorialguineas, David Alvarez, i dommerens fjerde minuts tillægstid bankede værterne på 2-1 og ind i kvartfinalen af Africa Cup of Nations, efter man også vandt første kamp.

Nederlaget til Senegal betyder, at man overraskende må forlade turneringen allerede efter to kampe, da man ikke har noget at spille for i sidste kamp mod Libyen.

Senegal var udråbt til en af outsiderne til at vinde Africa Cup of Nations-trofæet i år.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: