Ifølge den australske avis The Age har Australiens fodboldforbund forhandlet med Van Gaal, der vandt Champions League med Ajax i 1995 og gjorde Barcelona til spansk mester to gange.
Både det australske fodboldforbund og Van Gaal har bekræftet, at der har været forhandlinger, men hollænderen vil gerne vinde VM, og det kan han næppe gøre med Australien.
Jeg har også andre tilbud. Det ville være interessant at træne Australien, men jeg vil gerne vinde VM, og der findes andre nationer på et højere niveau end Australiens, sagde hollænderen til den australske tv-station SBS.
Hollænderen Guus Hiddink førte Australien til VM i Tyskland. Australiens første VM-slutrunde i 32 år.
55-årige Louis van Gaal er p.t. træner for hollandske AZ. Hans kontrakt med klubben udløber til sommer.