Vendsyssel kørte Køge i sænk
Lars Rønbøg / Getty Images
Generelle

Vendsyssel kørte Køge i sænk

Der var statistisk lagt op til en sikker sejr til HB Køge, men efter kampen må man bare sande, at statistik kun kan bruges til en vis grænse.

De seneste fem opgør mellem de to klubber havde budt på fem sikre sejre til HB Køge, hvor Vendsyssel end ikke havde formået at score et enkelt mål. Men det skulle ændre sig.

De to 1. Divisionsklubber lagde fra land i et højt tempo og efter bare fire minutter fik hjemmeholdets tilskuere noget at juble over. En afslutning blev sendt mod mål, men den røg desværre for HB Køge lige ud til Ninos Gouriye, som stensikkert sendte Vendsyssel på 1-0.

Det var en chokstart for gæsterne, og det var tydeligt, at det ikke var den start, de havde ønsket sig.

Men det skulle vise sig at blive endnu værre for den besøgende sjællandsklub.

21 minutter efter 1-0-målet kom Vendsyssel på 2-0 på en scoring fra Dennis Olsen og 13 minutter senere sendte Rune Frantsen en bold tilbage i feltet, som Ninos Gouriye med en følt afslutning sendte i nettet til sin anden og Vendsyssels tredje scoring.

Derfor kom pausen som et tiltrængt pust for HB Køge-spillerne, men som om at 3-0 ikke var nok, kom de bagud med 4-0 kort inde i anden halvleg.

Stadionuret stod på 47, da et perfekt chippet indlæg endte i pandebrasken på Tiago De Leonco, som sikkert scorede til 4-0.

Resten af kampen forsøgte et HB Køge-mandskab i ubalance at reducere, men det lykkes ikke, og derfor vandt Vendsyssel med 4-0.