
At de spanske Europa- og Verdensmestre var i stand til at besejre Liechtenstein med 4-0 i gårsdagens kvalifikationskamp til EM-slutrunden i 2012, er ikke den allerstørste nyhed.
Alligevel blev fredag den 3. september 2010 en meget speciel dag for Barcelona-angriberen David Villa. Men sin scoring til 2-0 blev han nemlig den mest scorende spiller i spansk landsholdshistorie nogensinde, da han scorede sit 44. landskampsmål.
Han deler godt nok titlen med Raul, men imens den nuværende Schalke 04-spiller skulle bruge 102 kampe til at nå 44 mål, har Villa gjort det på sølle 66. Derudover er der vist ingen tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, før David Villa efterlader Raul på andenpladsen.