Wales har fundet Gary Speeds afløser

Wales' landstræner Gary Speed døde i november. Nu ser det ud til, at det walisiske fodboldforbund har fundet hans afløser.
Det walisiske fodboldforbund åbner i denne uge samtaler med Chris Coleman, der står klar til at efterfølge Gary Speed, der døde i november.

Da Gary Speed tog sit eget liv i november sidste år, blev hans job som landstræner for Wales på tragisk vis ledigt. Det walisiske fodboldforbund har taget sig god tid til at lede efter en erstatning, og ham har de tilsyneladende fundet i Chris Coleman, der selv har optrådt 32 gange for Wales' landshold.

I denne uge begynder Coleman at snakke med fodboldforbundet om stillingen, og får han et tilbud om at blive Gary Speeds efterfølger, takker han formentlig ja.

- Jeg mødes med forbundet i denne uge for at diskutere situationen. Det er en meget sensitiv situation, så hvis jeg bliver tilbudt jobbet og accepterer, bliver det med blandede følelser, indrømmer Coleman overfor Sky Sports.

Chris Coleman var en god ven af Gary Speed og var allerede inde i billedet til at få posten for 16 måneder siden, da Speed afløste John Toshack. Coleman sagde tidligere på måneden sit job op i grækse Larissa. Han har tidligere trænet Fulham, Real Sociedad og Coventry.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: