
For en gangs skyld var Johan Wiland i går på udebane, da han trådte ind på græsset i den danske nationalarena og for en gangs skyld blev det også til et nederlag for den store svensker på sin normale hjemmebane.
- Det er altid sjovt at spille landskamp, men det er ikke sjovt at tabe i Parken, sagde han kort efter kampen til ekstrabladet.dk.
Personligt syntes han dog ikke at meget mere end de to målgivende situationer var forskellen på de to hold i venskabskampen.
- Vi gjorde ikke vores arbejde godt nok i to situationer. Det var lidt uheldigt. Man kunne godt se, at det var en træningskamp. Tempoet var ikke så højt. Det var to hold, som gerne ville, men det er ikke let at præstere 100 procent i sådan en kamp.