Wozniacki skaffer storebror til Portsmouth

Patrik Wozniacki ser sin søster spille tennis sammen med sin far Piotr
Patrick Wozniacki (til venstre) kan måske være på vej til at accelerere sin fodboldkarriere kraftigt.
Hun spiller på allerhøjeste plan i tennis, nu vil hun hjælpe storebror Patrick op mod samme højder i fodbold.

Caroline Wozniacki har varmt anbefalet den israelske Portsmouth-manager, Avram Grant, at se nærmere på hendes storebror Patrick, og det har israeleren taget til efterretning.

- Min søster har snakket lidt med ham og sagt, at hun har en bror, der spiller lidt fodbold. Så har han tjekket lidt op på mig, og han synes, det kunne være spændende at teste mig af og se, hvilken type spiller jeg er, siger Patrick Wozniacki til kanalsport.dk.

Patrick Wozniacki er 23 år, og dribler for tiden rundt i Valby for Boldklubben Frem, hvor han har spillet 31 førsteholdskampe. Frem ligger næstsidst i den danske 1. Division, og en tilværelse i Premier League synes at være utallige skridt herfra. Men Avram Grant har åbenbart lad Carolines talent smitte af på sin beslutning om at invitere Patrick Wozniacki til Portsmouth.

- Jeg blev ringet op af Avram Grant fredag og spurgt, om jeg havde lyst til at prøve mig af på det niveau en uge eller to, og det har jeg selvfølgelig takket ja til, siger Patrick Wozniacki.

Portsmouth er truet af konkurs og appellerer for tiden til fodboldforbundet om at få lov til at sælge spillere uden for transfervinduet for at kunne overleve. Men alligevel tror Patrick Wozniacki på muligheden for at blive i klubben.

- Jeg er jo gratis, så det ville være fint for dem måske, siger Patrick Wozniacki.

Kommentarer

 
Marker Kommentar.
 
21.februar 2010
Arne Olsen

Han kan jo fortsætte som støvlevasker, når Portsmouth går konkurs og tvangsnedrykkes til Conference League

 
Viser kommentarer 1 - 1 af 1

Skriv din egen kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Image CAPTCHA

Seneste nyt på tipsbladet.dk