Sælen vil vise sit værd

Kerlon er snart skadesfri og ønsker at betale Chievos tro på ham tilbage.

Kerlon eller 'Sælen' blev berømt i Brasilien for sin evne til at løbe stærkt med bolden på hovedet, men i Serie A har offensivspilleren endnu ikke fået bevist sit værd.

Det er Inter og José Mourinho, der ejer Kerlon, men den 21-årige angriber er udlejet for resten af sæsonen til bundholdet fra Chievo. Her ødelagde en skade starten, men nu lysner det.

- Jeg kommer fra en alvorlig skade, som tog mig lang tid at komme over, men nu er jeg klar og kan ikke vente med at spille, fortæller Kerlon til italienske medier.

Og får Serie A 'Sælens' yndlingsdetalje at se?

- Det kommer pludselig til mig, men jeg har endnu ikke vist det i Italien og måske sker det ikke, slår brasilianeren fast.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: