Simon Kjær: Selvfølgelig er Milan og Juventus en drøm

Simon Kjær er "hot stuff" hos Europas storklubber og kan meget vel blive købt af en af dem til sommer.
Danske Simon Kjær er det varmeste danske fodboldnavn lige nu, og det 20-årige forsvarstalent sigter efter en dag både at spille Champions Leagiue og blive fast mand på landsholdet.

Simon Kjær har imponeret stort i Palermo i denne sæson og gør ham til en af de mest poppulære navne, når transferrygterne bliver smedet.

Den ene dag er det Milan, som torsdag bekræftede at følge danskeren, den næste Juventus og på den tredje er det Liverpool, der vil købe Simon Kjær i sommerens marked.

Tidligere på ugen florerede en historie på flere europæiske medier om, at den unge danske Simon Kjær drømte om at spille for Juventus og Milan.

- Tag 100 danske fodboldspillere. Ring til dem og spørg, om de kunne tænke sig at spille for Juventus eller Milan. Hvis bare én af dem svare nej, vil jeg gerne have hans telefonnummer, siger Simon Kjær til Tipsbladet.

- Det er en drengedrøm at spille for en af Europas top-10-klubber, der spiller i Champions League. Lige så vel er det er en drøm at blive fast mand på det danske A-landshold. Men som tingene kører lige nu, har jeg det utroligt godt, hvor jeg er, og jeg har ikke travlt med at komme videre.

- Jeg er sikker på, at jeg nok skal nå mine mål. Det, jeg har gang i lige nu, er bestemt også en drengedrøm - blot i lidt mindre forhold sammenlignet med en af de store klubber. Det er ikke sikkert, at jeg ville sige det, hvis vi havde hørt fra en af de store klubber, som rygterne hele tiden sætter mig i forbindelse med, men indtil videre har der altså ikke været nogen henvendelse, siger han.

Kjærs kontrakt med Palermo indeholdet en frikøsklausul på omkring 90 millioner kroner, hvilket meget vel kan blive smidt på klubbens skrivebord til sommer, når transfervinduet igen åbner.

Læs hele historien med Simon Kjær i Tipsbladet Indsigt - på gaden i dag.

Få Danmarks eneste rendyrkede fodboldavis leveret til døren. Bestem selv dit abonnement her.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: