Klasseforskel da Real Madrid spillede sig i VM-finalen
Illustration
Generelle

Klasseforskel da Real Madrid spillede sig i VM-finalen

Der var ingen slinger i valsen, da Real Madrid spillede sig videre i VM for klubhold efter en 4-0-sejr over Cruz Azul.

Der var næsten dømt legestue, da Real Madrid tirsdag aften spillede sin første kamp i VM for klubhold, hvor de krydsede klinger med Cruz Azul. 

Real Madrid sikrede sig nemlig en 4-0-sejr i en kamp, hvor der ikke var nogen tvivl om klasseforskellen på de to mandskaber.  

Det var Sergio Ramos, som efter et kvarters spil bragte Real Madrid foran på et hovedstød, efter et frisparksindlæg fra Toni Kroos. 

I det 36. minut var det så Benzema, som gjorde det til 2-0, da han med med hjælp fra en lang tå fik sendt bolden i nettet efter et godt gennembud på højrekanten fra Carvajal, som fik smidt et godt indlæg afsted indtil den franske angriber. 

Herefter fik Cruz Azul ellers en gylden mulighed for at komme tilbage i opgøret, da de blev tildelt et tyndt straffespark, efter Pavone var røget i græsset efter kontakt med Sergio Ramos. Men Gerardo Torrado, der blev sat til at eksekvere straffesparket, formåede ikke at udnytte muligheden, og derfor var stillingen stadig 2-0. 

I det 50. minut kom Real Madrid igen på tavlen. Denne gang var det Gareth Bale, som fik sat hovedet på efter et indlæg fra Ronaldo. 

Kampen fjerde scoring blev sat ind af Isco, som driblede rundt med to mexicanere, sparkede til sidst bolden fladt i kassen, og sikrede dermed Real Madrid en 4-0-sejr i en kamp, hvor de ikke for alvor lignede et hold, som skulle gøre sig store anstrengelser for at køre en sikker sejr i land.