Agger: To vidt forskellige halvlege
Foto: Polfoto
Landshold

Agger: To vidt forskellige halvlege

Den danske anfører var ikke tilfreds med første halvleg mod Albanien og ærgerlig over, at Danmark ikke få scoret i anden halvleg.

Danmark formåede ikke at knække Albanien i anden halvleg, hvorfor albanerne selv kan afgøre, hvorvidt de vil med til EM i Frankrig næste sommer.

Daniel Agger var skuffet over danskernes anden halvleg, der var vidt forskellig fra de sidste 45 minutter.

- Helt overordnet synes jeg, at det var to vidt forskellige halvlege. Vi må indrømme, at vi langt fra var gode nok i første halvleg, sagde Agger kort efter kampen til Kanal 5.

- Vi var langt bedre i anden halvleg. Vi får trykket dem langt tilbage, men vi mangler lige det sidste. Det er ikke kun en eller to mand, men flere der har chancerne. Vi kommer frem til rigtig mange chancer i anden halvleg og med lidt held, havde vi også prikket en ind, slutter landsholdsanføreren.