Alexis om Chile: Vi skal holde fast i den respekt, vi har fået i verden
Polfoto: Manu Fernandez
Landshold

Alexis om Chile: Vi skal holde fast i den respekt, vi har fået i verden

Alexis Sanchez fortæller, at det er vigtigt, at Chile holder fast i den respekt, man har fået i verden for deres kvaliteter på banen.

Chile vandt sidste år Copa America. Det skete, efter man besejrede Argentina i finalen på straffesparkskonkurrence. Og det er netop Argentina, chilenerne står over for natten mellem torsdag og fredag. 

Alexis, Arturo Vidal og kompagni har fået en ny træner i form af Juan Antonio Pizzi, der tager over efter Jorge Sampaoli. Sidst, Chile spillede, tabte man med hele 3-0 til Uruguay. Og nu gælder det for Pizzis tropper om at bevare respekten, man har opnået. Det siger Alexis ifølge AS, da han blev spurgt om, hvordan arbejdet var med den nye træner Pizzi. 

- Det er svært at starte forfra igen, men vi har opnået respekt over hele verden, og både trænerstaben og spillerne vil gøre alt for, at vi holder fast i den respekt. 

Sidst, Chiles spillere var samlet sammen, var i november. Og det gør, at Alexis er glad for at se sine holdkammerater igen. 

- Jeg var virkelig opsat på at komme tilbage hertil og se mine holdkammerater igen. 

Chile ligger lige nu på femtepladsen i den sydamerikanske kvalifikation, der giver playoff-kampe mod Oceaniens vinder.