Video : Tipsbladet
Landshold

Argentina fyrer landstræneren

Edgardo Bauza er blevet fyret som argentinsk landstræner efter en række dårlige resultater.

Den 59-årige argentiner er blevet fyret som landstræner for det argentinske landshold, efter han ikke har formået at placere Argentina bedre end deres nuværende femteplads i den sydamerikanske VM-kvalikifikation.

Bauza har stået i spidsen for otte VM-kvalifikationskampe, men efter kun tre sejre i disse er det argentinske mandskab i fare for ikke at kvalificere sig til VM i Rusland næste år.

- Vi har fortalt Bauza, at han ikke længere er argentinsk landstræner, siger præsidenten for det argentinske fodboldforbund Claudio Tapia.

Argentina indtager for øjeblikket en femte plads I den sydamerikanske VM.kvalifikationsgruppe, hvilket vil sikre dem en play-off kamp mod et hold fra den oceanske VM-kvalifikation. Argentina er et point fra direkte kvalifikation og to point fra sjettepladsen, som lige nu indtages af Ecuador.

Den argentinske stjerne Lionel Messi er i karantæne i de næste tre kampe, efter han fik en karantæne på fire spilledage for verbalt at overfuse en af dommerne i 1-0 sejren over Chile i sidste måned. Han afsonede sin første karantæne-dag i 2-0 nederlaget til Bolivia.

Bauza overtog tøjlerne for Argentinas landshold efter Gerardo "Tata" Martino valgte at sige op i kølvandet på Argentinas nederlag i Copa America-finalen til Chile.

Sevilla træner Jorge Sampaoli, som også er argentiner, sættes I forbindelse med det ledige sæde.