Billing glæder sig over U21-udtagelse
Foto: Gareth Copley/GettyImages
Landshold

Billing glæder sig over U21-udtagelse

Huddersfield-spilleren er begejstret over at være udtaget til det danske U21-landshold.

Philip Billing blev i går udtaget til det danske U21-landshold for første gang, og det glæder den danske midtbanespiller, som har erfaring fra det danske U19-landshold.

- Jeg er glad for det. Det er et privilegie at blive indkaldt til landsholdet . Det giver et signal om, at det arbejde, jeg laver her, betaler sig, og jeg ser frem til det. Det bliver godt, siger Philip Billing til Huddersfields YouTube-kanal.

Den 21-årige Billing, der fik Premier League-debut i weekendens 3-0-sejr over Crystal Palace, sætter en ære i udtagelsen.

- At spille for mit land er noget, jeg har drømt om, siden jeg var barn. U21-landsholdet er det næste skridt, og jeg skal bare præstere og vise, hvad jeg er i stand til, siger Philip Billing.

Philip Billing håber, at han med tiden også vil kunne tage skridtet videre fra det danske U21-landshold og op på højeste niveau.

- Det er en drøm for mig at spille for A-landsholdet. Jeg skal bare arbejde hårdt, og så skal det nok komme en dag. Lige nu er jeg udtaget til U21-landsholdet, så det er mit fokus nu, siger Philip Billing.

Inden landsholdssamlingen skal Billing og holdkammeraterne forsøge at fortsætte deres gode start, når de møder Newcastle på søndag.