Boilesen kunne ikke nå til enighed med Palace og Genoa i sommers
Landshold

Boilesen kunne ikke nå til enighed med Palace og Genoa i sommers

De Telegraaf afslører, at Nicolai Boilesen ikke kunne nå til enighed med Crystal Palace og Genoa i sommers. Ajax var blevet enig med de to klubber om en transfersum.

I sidste sæson spillede Nicolai Boilesen 38 kampe for Ajax - heraf 14 af dem som anfører. Siden er det gået ned ad bakke for danskeren. Boilesen har nemlig ikke fået et eneste minut for Amsterdam-klubben i denne sæson.

De Telegraaf skriver, at danskeren i sommer kunne være taget til Crystal Palace eller Genoa. Ajax var nemlig blevet enig med begge klubber om en transfersum for backen. Den 23-årige Ajax-viceanfører kunne imidlertid ikke nå til enighed med begge klubber.

Det hollandske medie skriver endvidere, at Boilesen er en færdig mand i Ajax - og det er stensikkert. Championship-klubber har vist interesse for danskeren, men også klubber fra større ligaer. Den 23-årige back står uden kontrakt til sommer. Det betyder, at hvis Ajax vil tjene bare lidt på danskeren, skal man sælge i dette vindue. Danskerens værdi er imidlertid ikke steget det sidste halve år qua 0 spilleminutter.