Christian Eriksen ude af Albanien-kamp
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Landshold

Christian Eriksen ude af Albanien-kamp

Christian Eriksen misser Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Albanien, og han er også tvivlsom til Albanien.

På fredag skal Danmark møde Albanien i den vigtige EM-kvalifikationskamp, men opgøret bliver uden en af de helt store profiler.
 
Christian Eriksen har været tvivlsom til kampen, men nu er meldingen fra landsholdet, at han ikke bliver klar til mødet mod Albanien, som med en sejr kan overhale Danmark i Gruppe I. 
 
- Som situationen ser ud lige p.t., så er der ikke så meget grund til at tro, at han bliver klar til første kamp. Så vi har valgt, at han er i hænderne hos dem, der kender ham bedst, nemlig hans egne behandlere, siger Morten Olsen til Ekstra Bladet.
 
Men Christian Eriksens knæproblemer kan også gå ud over kampen mod Armenien den 7. september. Og holdets læge er ikke optimistisk.
 
- Han er ikke aktuel. Vi ved ikke helt endnu, hvad chancen for anden kamp er, men som det ser ud nu, så tror vi ikke rigtig på det, siger Søren Kaalund til avisen.
 
Også Simon Poulsen er ude af begge kampe med en fibersprængning, mens Nicolai Boilesen er tvivlsom.