Fredag så man en af den slags grimme skader, der af og til forekommer i fodbold. Irlands Seamus Coleman brækkede benet efter en tackling fra Wales Neil Taylor, hvilket siden har været heftigt diskuteret emne i fodboldverdenen.
Nu bringer Neil Taylors landstræner sig på banen og forsvarer Taylor.
- Han var forstummet, han sagde ikke et ord. Jeg var den første i omklædningsrummet efter kampen og han sad på gulvet med hovedet i sine hænder. Men uanset, hvor dårligt han eller vi har det er det værre for Seamus (Coleman, red.). Vi er bare nødt til at bede om, at det ikke er for slemt for Seamus, siger Chris Coleman til The Telegraph.
Wales-træner tilføjer:
- Jeg forsvarer Neil. Han er en dejlig dreng og en gentleman.
Coleman forventes ude i et halvt år som følge af skaden.