Playoff-pladsen ser ud til at være så godt som på plads for Danmark, mens en direkte plads også stadig kan lade sig gøre efter en 1-0-sejr over Montenegro.

Danmark tog sig torsdag aften en sand arbejdssejr over Montenegro i VM-kvalifikationen, da danskerne kom fra kampen med en 1-0-sejr. Dermed er det danske fodboldlandshold nu meget tæt på at få playoff-kampe til VM.

Sejren blev grundlagt efter 16 minutters spil, da Christian Eriksen tog sagen i egen hånd og nærmest ud af ingenting sendte bolden i mål med et skud lidt udenfor feltet, hvor målmand Petkovic måtte erkende, at han ikke kunne nå ned til den.

Danmark måtte derefter selv se, at montenegrinerne bestemt ikke havde i sinde at lægge sig uden kamp, og med stor støtte fra publikum blev hjemmeholdet sendt til angreb igen og igen. Dog kunne det danske forsvar tilsvarende mange gange modstanderne.

Montenegros vanskeligheder med et åbne det danske forsvar op hang muligvis også en smule sammen med, at deres helt store stjerne, Stevan Jovetic, efter kun 20 minutter måtte lade sig udskifte med en skade, hvilket var noget af en amputering af holdet, da han mange gange har været afgørende for dem i kvalifikationen.

Til kampen var Danmark i præcis samme opstilling som mod Armenien og Polen pånær skadede Nicolai Jørgensen, som var erstattet af Yussuf Poulsen. Denne gang var der dog mindre overfaldsfodbold over danskerne, men hårdheden i de defensive aktioner var der stadig.

I kampens slutning var Danmark flere gange tæt på at lukke kampen helt, men helt åbne muligheder til Eriksen og indskiftede Bendtner blev ikke udnyttet. 

Med sejren er Danmark nu på andenpladsen med tre point ned Montenegro og én kamp tilbage af kvalifikationspuljen. Danmark selv har også tre point op til Polen på førstepladsen, der giver direkte kvalifikation til VM, mens andenpladsen giver to playoff-opgør mod et andet 2'er-hold.

I den sidste runde møder Danmark Rumænien på hjemmebane, mens Montenegro møder Polen.

SENESTE NYT...
OP | NED