Det danske landshold skal analysere sig til succes. Det er svært at komme uden om den teknologiske udvikling i sporten, og derfor vil det danske landshold til at udnytte den noget mere. Det skriver Ritzau.
I jagten på de små marginaler, har landstræner Åge Hareide og DBU valgt at fokusere mere på den analytiske del af fodbolden. Det skal hjælpe Hareide med forberedelserne imellem landskamåspauserne.
Fra 1. juni bliver fodbold- og dataanalytiker Mounir Akhiat nemlig tilknyttet landsholdet på fuld tid, så han også mellem kampene kan analysere og evaluere på, hvordan man får endnu mere ud af landsholdets profiler.
- Det har allerede givet os en stor værdi at have ham tilknyttet samlingerne. Nu får vi så mulighed for at lave et endnu bedre stykke arbejde i den mellemfase, hvor vi ikke spiller kampe, siger landstræner Åge Hareide.