DBU-hegn skal forhindre albansk ballade
Illustration: DBU
Landshold

DBU-hegn skal forhindre albansk ballade

DBU frygter mange albanske fans i de danske afsnit til EM-kvalifikationskampen på fredag, og derfor vil fodboldforbundet opsætte ekstra kontrol til kampen.

DBU har nu sat ekstra initiativer i gang for at forhindre en blanding af danske og albanske tilskuere til fredagens EM-kvalifikationskamp. 
 
Ifølge Ritzau vil DBU sætte nye hegn rundt om Telia Parken med en yderligere kontrol af tilskuere, fordi DBU frygter, at omkring 3000 albanske fans har købt billetter til de danske afsnit.  
 
Kampen er for længst udsolgt, og da Albanien fik held med sin appel efter drone-skandalen, er kampen blevet ekstra interessant for de albanske tilhængere, da deres landshold kan overhale Danmark og overtage gruppens andenplads med en sejr.
 
Kun ganske få af udeholdets fans har taget imod DBU's tilbud om at aflevere billetterne med fuld refundering.