Video : Tipsbladet
Landshold

Dele Alli-straf besluttes torsdag

FIFA forventer, at komme med en officiel udmelding torsdag om Dele Alli står til karantæne for stødende adfærd.

Dele Alli blev af TV-billederne fanget i at smide en langefinger i vejret efter en episode med Sloviakets og Liverpools forsvarsspiller, Martin Skrtel.

Tottenham-spilleren har selv forklaret på de sociale medier, at langemanden var henvendt til hans holdkammerat Kyle Walker, hvilket bakkes op af Englands landstræner, Gareth Southgate, som fortæller, at de to spiller har en mærkelig måde at kommunikere med hinanden på.

Nu skal en disciplinærkommite i løbet af ugen kigge nærmere på epsioden, og så snart der er taget en beslutning, vil den blive kommunikeret ud, lyder det fra FIFA.

TV-billederne viser, at Dele Alli rækkede sin midterste finger i vejret, efter han blev tacklet af Martin Skrtel og kampens dommer, Clement Turpin, vinkede spillet videre.

Aghængigt af karantænens længde kan Dele Alli ikke blot misse de sidste kvalifikationskampe, men også de første kampe ved næste års VM-slutrunde i Rusland.

FA har selv sendt videomateriale til FIFA, da de mener, at det beviser, at langemanden var henvendt til Kyle Walker.