Det er sjældent, at man ser venskabskampe med ligeså meget tryk på som i kampen mellem Frankrig og Spanien. Den endte med en spansk 2-0 sejr.
Frankrig fik underkendt et mål efter brug af videoteknologi, der viste, at der var offside. Denne teknologi kom i brug igen senere.
Deulofeu var nærmest ikke kommet på banen midt i anden halvleg, før han lavede en tunnel på Laurent Koscielny, som endte med at begå straffespark. David Silva sparkede det efterfølgende straffespark ind med stor sikkerhed.
Ti minutter senere var kantspilleren endnu engang på spil, da han scorede til 2-0, men målet blev i første omgang underkendt for offside. Efter nærmere undersøgelse fra videodommeren, blev målet dog godkendt.