FCK, FCM og Randers repræsenteret i svensk EM-trup
Landshold

FCK, FCM og Randers repræsenteret i svensk EM-trup

Ludwig Augustinsson, Kristoffer Olsson og Mikael Ishak er udtaget til U/21-EM for Sverige.

Sverige har tirsdag aften sat navne på de spillere, der skal forsvare den blå-gule ære til den kommende EM-slutrunde for U/21-landshold i Tjekkiet. Og der er et par Superliga-kendinge med i den svenske trup.

Således skal både Ludwig Augustinsson fra FC København, FC Midtjyllands Kristoffer Olsson og Randers-angriberen Mikael Ishak med til Tjekkiet, hvor Sverige er havnet i den modsatte pulje af Danmark. Det vil sige, at svenskerne skal op imod Italien, England og Portugal.

Her er den svenske EM-trup:

Målmænd: Patrick Calgren, Jacob Rinne og Andreas Linde.

Forsvarsspillere: Emil Krafth, Alexander Milosevic, Filip Helander, Ludwig Augustinsson, Joseph Baffo, Sebastian Holmén, Pa Konate.

Midtbanespillere: Robin Quaison, Oscar Hiljemark, Oscar Lewicki, Abdul Khalili, Simon Gustafson, Kristoffer Olsson, Simon Tibbling, Sam Larsson og Arber Zeneli.

Angribere: Isaac Kiese Thelin, John Guidetit, Branimir Hrgota og Mikael Ishak.