Fodbold Award Show: To nulevende og tre afdøde i Hall of Fame
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Landshold

Fodbold Award Show: To nulevende og tre afdøde i Hall of Fame

DBUs Fodbold Award Show bliver afholdt 20. marts i Horsens og byder blandt andet på fem nye optaget i Hall of Fame.

DBU afholder 20. marts afholder det årlige Fodbold Award Show i Forum Horsens, hvor de traditionelle priser bliver uddelt for året, der er gået. Sidste år blev Kasper Schmeichel kåret til Årets Spiller 2015, mens prisen på damesiden gik til Pernille Harder.

En af traditionerne omkring showet indeholder også optagelsen til Hall of Fame, hvor koryfæer fra den danske fodboldhistorie kan blive optaget. I år vil hele fem personer blive optaget i Hall of Fame, afslører chefen for gruppen bag optagelsen, Frits Ahlstrøm.

- Jeg kan afsløre, at vi vælger to nye nulevende medlemmer til Hall of Fame, og vi optager også tre afdøde medlemmer. Hall of Fame skal dække dansk fodbold siden starten, og det er vigtigt, vi får udpeget alle de rigtige navne, så Hall of Fame bevarer sin værdi som anerkendelse af vore bedste spillere nogensinde, siger Frits Ahlstrøm til hsfo.dk

I 2016 blev tidligere landsholdsanfører og landstræner Morten Olsen optaget i Hall of Fame sammen med Henry From, Jens Peder Hansen, Ole Madsen, John Hansen og Aage Rou Jensen optaget i Hall of Fame.