Fransk landstræner joker med Bendtner
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Landshold

Fransk landstræner joker med Bendtner

Den franske landstræner Didier Deschamps stikker til angriber Nicklas Bendtner før søndagens møde i St. Etienne.

Søndag aften venter en hård opgave for det danske landshold, når de franske superstjerner tager imod. Danskerne kommer dog til St. Etienne med et godt udgangspunkt, da USA blev besejret med 3-2 i en testkamp i Aarhus tidligere på ugen. Et opgør hvor angriber Nicklas Bendtner med tre scoringer satte gang i de sociale medier verden over.

Også den franske landstræner Didier Deschamps har bemærket den danske succes. Landstræneren joker dog med Bendtner, der ifølge franskmanden ikke helt kan noteres for et hattrick: 

- Jeg er ikke sikker på, at han scorede hattrick. Det er rigtigt, at Bendtner lavede tre mål, men så i minuttallene, siger Didier Deschamps med et smil på et pressemøde. 

Landstræneren har dog stor respekt for det danske mandskab:

- Vi møder et skandinavisk hold, men jeg forventer ikke et dansk mandskab, der bare sparker lange bolde. De kan godt lide at bygge spillet op fra forsvaret, hvor man holder bolden på jorden. På midtbanen har Danmark Christian Eriksen, der binder spillet sammen mellem defensiv og offensiv. De arbejder hårdt for hinanden, mens deres fysik er god, vurderer den franske landstræner.

Der er kampstart i St. Etienne klokken 20:45 søndag aften.