Fremtidens landshold blev født i Mexico: En ekstraordinær årgang

Estadio La Corregidora i byen Querétaro i Mexico er noget særligt i dansk fodboldhistorie.

Det var her, at Danmark under VM i Mexico i 1986 vandt 2-0 over Tyskland i en intens kamp, hvor Frank Arnesen blev udvist i en slutrunde, hvor man med alvor i stemmen kunne formulere håb om, at Danmark kunne vinde VM. Men det var også her, at Jesper Olsen lavede sin berygtede tilbagelægning og satte Spanien i gang i ottendedelsfinalen, der endte med et dansk nederlag på 1-5 og et for tidligt farvel til VM i Mexico. Og så var det her, at cheftræner Thomas Frank og det danske U17-landshold skulle forsøge at spille sig videre fra gruppespillet ved VM for U17-hold i 2011.

Det var altså på Estadio La Corregidora i Querétaro, at en epoke blev knust i 1986, mens en ny begyndte 25 år senere og nu kan kulminere på A-landsholdet.

For tilbage i 2011 var der fire spillere med i den U17-VM-trup, der nu er tæt på startformationen på det danske A-landshold, der skal forsøge at spille Danmark med til de voksnes VM: Riza Durmisi, Pierre Emile Højbjerg, Viktor Fischer og Yussuf Poulsen. De tre sidstnævnte startede inde i den sidste gruppekamp ved U17-VM – de tre førstnævnte starter formentlig inde, når Danmark møder Polen i VM-kvalifikationen på lørdag.

Poulsen, Fischer og Durmisi er alle fra årgang 1994, men Pierre Emile Højbjerg har siden 2011 været en del af det slæng, selvom han er født i 1995. For DBU's  talentudviklingschef Flemming Berg er de fire spilleres rejse fra 2011 til 2016 et tegn på, at især årgang 1994 er noget særligt. Som ungdomslandshold havde de succes, og det kommer til at smitte af på A-landsholdet nu.

- Når en årgang er god gennem ungdomsårene, producerer de også mange A-landsholdsspillere. Det er mange spillere, for normalt vil en årgang producerer en-to landsholdsspillere. Det er rigtig interessant, at der er seks spillere, der stadig kunne spille på U21-landsholdet, når man tæller Andreas Christensen (1996) og Pione Sisto (1995) med. Alligevel er vi så suveræne på U21-landsholdet. Det viser en bredde på årgangen, der er hidtil uset. Det er imponerende, fortæller Flemming Berg til tipsbladet.dk.

Han henviser til, at U21-landsholdet lige nu primært består af spillere fra årgang 1994 og allerede er kvalificeret til U21-EM næste sommer. Flemming Berg ser flere årsager til, at vi i disse år ser spillere fra denne årgang præge det danske A- og U21-landshold.

- Der er forskellige faktorer, der spiller ind for at det kan lade sig gøre. En af faktorerne er, at Årgang 1994 er en årgang, der havde succes som ungdomslandshold som både U16, U17, U18 og U19-niveau. Vi har lavet en del statistik, der fortæller, at hvis en årgang har succes som unglandshold rent pointmæssigt, betyder det også, at der kommer mange A-landsholdspillere ud af den. Det viser årene tilbage os. Årgang 1983 havde mange gode ungdomsspillere som landshold, og de har også produceret fem A-landsholdsspillere med mere end ti kampe, fastslår Flemming Berg med henvisning til årgangen med Thomas Kahlenberg, Leon Andreasen og Michael Krohn-Dehli.

Erfaringer fra ridderborgen i Mexico
Vi tager tilbage til Mexico i 2011, hvor det danske U17-landshold skulle spille den afgørende gruppekamp mod Australien. De første to kampe ved slutrunden var endt med nederlag til stærke U17-hold som Elfenbenskysten og Brasilien. Daværende generalsekretær i DBU, Jim Stjerne, har undervejs mødt en brasiliansk kollega, der fortalte, hvor imponeret han var over, at det danske U17-landshold havde spillet som et brasiliansk landshold burde gøre. Alligevel havde Danmark altså tabt begge de første kampe ved slutrunden, men alligevel var der mulighed for avancement som bedste treer i gruppespillet, der bestod af 24 landshold.

Hvor de første to kampe var spillet på et andet stadion, var det nu på det historiske Estadio La Corregidora, at den sidste gruppekamp skulle spilles. I bogen ”Tynd Luft” om det danske landshold ved VM i 1986 beskriver forfatteren Joakim Jakobsen stadion på denne måde:

”Estadio La Corregidora ligger som en ridderborg, hævet på en skråning over omfartsvejene i den sydøstlige udkant af Querétaro. I modsætning til Neza '86's åbne betonskal er La Corregidora et tæt, godt stadion, det eneste som er bygget specifikt til VM 1986. Tribunetag hele vejen rundt, så i hvert fald halvdelen af publikum kan sidde i skygge […] Et rigtigt fodboldstadion, hvor publikum læner sig ind mod begivenhederne.”

Det giver noget til en spiller, når han prøver at spille vigtige kampe foran mange tilskuere på sådan et stadion. Daværende U17-landstræner Thomas Frank nævner selv VM i 1986, når han husker i dag tilbage på ugerne i Mexico i 2011. Han mener, at det er uvurderlig erfaring for en spiller at opleve en stor slutrunde i så ung en alder. Det danske U17-landshold var taget i træningslejr i Mexico en uge forinden, der var tusinder af tilskuere til kampene og de unge knægte fik oplevelsen af at være en del af noget stort, når deres bus blev ekskorteret til stadion af politibetjente på motorcykler.

På grund af nederlagene i de to første gruppekampe skulle Danmark vinde med minimum tre overskydende mål mod Australien, og det var derfor et tændt dansk hold, der sad i bussen på vej til stadion, mens regnen væltede ned.

- Der var 34.000 tilskuere, da vi skulle spille, og det var en stor oplevelse. Det væltede ned med regn. Vi havde snakket om, at vi skulle give maksimalt gas og jagte chancen. Vi kom foran tidligt i kampen, men så begyndte det at lyne og tordne. Vi blev sendt ned i omklædningsrummet, hvor vi ventede de næste to timer. Til sidst fortalte kampens officials, at kampen bille blive aflyst og genoptaget dagen efter ved stillingen 0-0. 

- Vi skulle starte forfra klokken 10.00 dagen efter, og om aftenen tog jeg en øl på hotelværelset og tænkte, at det havde været en god tur. Det var svært at rejse os, når vi lige havde ladet op til at give maksimalt gas. Vi havde bagt op til at give maks gas, og så blev det svært at skulle rejse os. Dagen efter var der 2.000 på stadion om formiddagen, og jeg kæmpede ude på sidelinjen for at trække spillerne frem, men selvom vi kom foran og havde chancerne undervejs, spillede vi 1-1. Spillerne var grædefærdige, men det havde været en god oplevelse. Det er en speciel årgang med nogle fantastiske drenge, der har et stærkt bånd, fortæller Thomas Frank om den stærke flok af spillere, der høstede vigtige erfaringer i 2011 og  fylder meget på både U21-landsholdet og A-landsholdet.

Voldsom ærgerrighed
I 2011 spillede de sammen på U17-landsholdet, og Thomas Frank kunne allerede dengang se, at der var noget særligt på vej.

- I januar 2010 stod jeg ved et seminar i Nordjylland og blev spurgt, hvornår vi kom til et U17-EM igen. Det var ved at være længe siden sidst, men jeg sagde, at vi ville gøre det med 94-årgangen. Vi vandt Syrienka Cup, vi spillede en stærk kvalifikation. Der var mange ledere og ærgerrigere typer på holdet, og de trænede på højt niveau. Det lå i dem selv, at de var ærgerrigere og ledere.

- Årene 2010-11 var unikke. Det var vanvittige oplevelser, og det var en gruppe, der var pissegode sammen. De evnede at skabe en gruppe, der havde det sindssygt godt uden for banen. De var også voldsomt ærgerrigere – både med egen karriere og med det lille U17-landshold. De ville til EM – det satte vi som mål i begyndelsen, og vi lykkedes med det. Inden U17-EM snakkede vi som hold om, hvad vores mål skulle være. Riza Durmisi mente, at vi skulle gå efter at vinde EM, husker Thomas Frank med et grin.

At Danmark overhovedet kom med til U17-EM dengang skyldes blandt andet en dramatisk slutkamp i kvalifikationen, hvor Danmark skulle vinde over Grækenland. 1-0-sejren blev sikret på et mål af Yussuf Poulsen. I oplæggerens rolle var Riza Durmisi. Siden hen nåede holdet semifinalerne ved U17-EM og altså også kom til U17-VM som det eneste danske landshold nogensinde.

Thomas Frank mener, at erfaringerne fra 2011 gavner spillerne i dag, når de skal præstere på det danske A-landshold.

- Jeg er overbevist om, at det har givet dem nogle procenter i den rigtige retning. Der er meget, der spiller ind, men det giver nogle procenter. De har fået mange erfaringer i klubber, men landsholdet er en speciel størrelse, siger han.

En ekstraordinær god årgang
I 2016 høster dansk landsholdsfodbold nu frugterne af de frø, der blev sået i begyndelsen af årtiet. Den nuværende A-landsholdstrup tæller ti spillere, der også var med ved U21-EM i 2015, og når Flemming Berg og Thomas Frank i dag skal forklare, hvorfor hele fire spillere er gået fra at være i truppen på U17-landsholdet i 2011 til at være tæt på startopstillingen på A-landsholdet, peger de både på DBU's røde tråd og på arbejdet i klubberne, der med indførelsen af DBU's licenssystem i 2008 har skulle leve op til en række krav fra DBU i forhold til udvikling af talenter.  

- DBU har været med til at præge det med den røde tråd og spillestilen. Det er afgørende i forhold til unglandsholdene, men det vigtigste arbejde foregår i klubberne. Der er DBU mere inspirator og facilitator, mens klubberne forestår selve træningen. Mange klapper DBU i ryggen nu, men jeg vil også sige, at det er dansk fodbold, der skal have et skulderklap. Det er ikke kun os. De rigtig store rose skal tildeles klubberne, siger DBU'stalentudviklingschef Flemming Berg, der fremhæver det positive i, at U21-landsholdet har klaret sig så flot i 2016, selvom der aktuelt er seks U21-spillere med på A-landsholdet.

- Det er der ingen andre lande, der kan gøre og fortsat være så suveræne for U21-landsholdet. Det viser en bredde, som vi må tillægge talentudviklingen i klubberne gennem det licenssystem, som der blev sat i værk for år tilbage. Det har skabt en grobund, som vi ser et fantastisk output nu, siger Flemming Berg.

Thomas Frank er enig, og han peger også på, at årgangene, som han arbejdede med som både U16-landshold, U17-landshold og U19-landshold er unik.

- Det siger noget om, at vi gør nogle fine ting i Danmark. Der er flere faktorer, der spiller ind. Den røde tråd blev sat i værk af Morten Olsen, og det startede omkring 2006. Vi høster frugter nu 10 år efter, fordi det blev struktureret med klar spillestil og tilgang til at udvikle talenter hele vejen fra U15-talenter til landsholdet. Arbejdet i klubberne har også udviklet sig – blandt andet med licenssystemets indtog. Der er sket meget siden da. Når der kan være tre fra én årgang, der spiller på A-landsholdet, er det uhørt. Normalt siger man fra én til to. Et landshold består gerne af spillere fra 20-års-alderen til 33-års-alderen, så der er 14 årgange på et landshold. Man skal have en ekstraordinær god årgang, hvis det kan lade sig gøre, siger Thomas Frank.

Årgangen med Viktor Fischer, Yussuf Poulsen og Riza Durmisi – samt den et år yngre Pierre Emile Højbjerg – er unik. Når man kigger på U21-landsholdet er der også ni spillere fra Årgang 1994 – heraf var fem af dem også med ved U17-VM i Mexico i 2011. Der er altså mange af de drengene fra Mexico 2011, der nu og fremover kommer til at præve dansk landsholdsfodbold. For fem år siden var de blandt de bedste i Europa. Hvordan ser fremtiden så ud på voksenplan?

- Gennemsnitsalderen på A-landsholdet er lav, og der er lille spredning i forhold til alderen. Man skal gerne have mange spillere på samme alderstrin. Hvis man vil ramme en gennemsnitsalder på 26 år, der er en fodboldspillers bedste alder, skal truppen jo ikke bestå af 10 spillere på 32 og 10  spillere på 18. Man skal gerne have mange, der er omkring 26.

- Vi må bare sige, at vi kommer til at ramme EM i 2020 med et dansk hold, der har spillet sammen i mange år og har mange kampe under bæltet, hvis de bliver i klubber, hvor de får spilletid. De kan få 100 kampe på højt niveau inden da. Vi kan ramme et peak, der er rigtig interessant. Ingen kan spå, men der er indikatorer, der ser rigtig spændende ud for dansk landsholdsfodbold, mener Flemming Berg, der får opbakning fra Thomas Frank.

- Det ser spændende ud. Åge overtager et godt fundament, der er lagt af den tidligere trænergruppe og arbejdet med unglandsholdene og klubberne. Det er noget af det mest spændende, der har været i mange år.

FAKTA: DEN DANSKE TRUP VED U17-VM i 2011
Oliver Korch
Casper Radza
Christian Schulz
Mads Aaquist
Riza Durmisi**
Frederik Holst*
Nicolai Johannessen
Patrick Banggaard*
Derrick Nissen
Danny Amankwaa
Lucas Andersen*
Patrick Olsen
Lasse Vigen*
Kenneth Zohore
Viktor Fischer**
Lee Rochester Sørensen
Yussuf Poulsen**
Christian Nørgaard*
Kristian Lindberg
Pierre Emile Højbjerg **

* = Spilleren er aktuelt på det danske U21-landshold
** = Spilleren er aktuelt på det danske A-landshold