Hareide om Bendtner i Nottingham Forest: Et klogt valg
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Landshold

Hareide om Bendtner i Nottingham Forest: Et klogt valg

Åge Hareide mener, at det vigtigste for Nicklas Bendtner er spilletid.

Nicklas Bendtner fortsætter karrieren i Nottingham Forest, og det kan komme til at gavne det danske landshold. 

Landstræner Åge Hareide er således positiv overfor angriberens klubvalg.

- Det er fint, at Nicklas har fundet og klub og kan komme i gang med at spille og få spilletid. Det er det allervigtigste lige nu. Nicklas er fysisk stærk og en god afslutter, og Championship-fodbold og fysisk og med højt tempo. Kan han få gang i målscoringen, ville det være godt for både Nicklas og klubben, siger Åge Hareide til TV2 SPORT.

- For mig at se er det et klogt valg, for han kan komme til at spille meget, og han kan spille sig i form igen. Når du har været ude i lang tid uden at spille kamp, behøver du også tid. Det er svært at komme tilbage på det allerhøjeste niveau, hvis du har været ude. Du skal finde kamprytme og det hele igen, tilføjer han. 

Nicklas Bendtner har underskrevet en to-årig kontrakt med Nottingham Forest.