Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide: Spillerne vokser af eurpæiske kampe

Den danske landstræner håber på dansk deltagelse i de europæiske gruppespil.

Åge Hareide håber, at de danske klubber FC København og FC Midtjylland kvalificerer sig til europæisk gruppespil, da de europæiske kampe har en stor betydning for at gøre Superliga-spillerne modne til at spille på landsholdet.

I sidste sæson havde FC København op til seks spillere med på landsholdet, hvilket kan tilskrives de europæiske kampe.

- Champions League-kampene sidste år var vigtige for at forbedre FCK-spillerne. De spillede mod de bedste, det var på et højt niveau, og spillerne blev bedre. Det gavnede landsholdet, og det gavnede spillerne, da flere blev solgt, siger Hareide til Ritzau.

Det betyder ikke så meget for landstræneren, hvovidt det er Champions League eller Europa League, så længe de danske Superliga-spillere kan få testet sig selv af mod stærke udenlandske modstandere.

I den netop udtagede trup har Åge Hareide blot udtaget to spillere fra den danske Superliga i form af Frederik Rønnow fra Brøndby IF og William Kvist fra FC København.