Holland fyrer Hiddink
Foto: Peter Dejong/POLFOTO
Landshold

Holland fyrer Hiddink

Hollands landstræner Guus Hiddink er fyret med omgående virkning, og nu skal forbundet ud og finde en ny.

Guus Hiddink er færdig som landstræner for Holland. Fredag aften meddelte det hollanske fodboldforbund, at opsiger kontrakten med landstræneren. Bert van Oostveen forklarer, hvorfor man er blevet nødt til at gå hvert til sit.

- Jeg beklager denne udvikling. Desværre har resultaterne af Guus Hiddinks arbejde ikke været tydelige nok for alle. Vi takker Guus for sit arbejde, siger Bert van Osstveen i den hollanske pressemeddelelse.

Guus Hiddink selv er naturligvis ikke glad for situationene.

- Jeg er ked af, at det er gået sådan her. Jeg tog det som en ære igen at blive landstræner, og jeg ønsker al held og lykke til truppen og holdet bag til den fortsatte vej til Europamesterskabet i Frankrig, siger Guus Hiddink.

Resten af trænerteamet for Holland forbliver i deres kontrakter, melder det hollandske fodboldforbund KNVB. Kontrakten med Guus Hiddink varede i første omgang indtil EM i Frankrig var overstået.

Hollands kvalifikation har heller ikke været uden bump på vejen. I deres gruppe er de nummer tre med to point ned til Tyrkiet, og nederlag til Tjekkiet og Island samt uafgjort hjemme mod Tyrkiet viser hvor svært Hiddinks drenge har haft det.