Holland med lægger pres på Tyrkiet: Stadig håb for Oranje
Foto: Alexey Filippov/Polfoto
Landshold

Holland med lægger pres på Tyrkiet: Stadig håb for Oranje

Holland gjorde deres med en sejr på 2-1 over Kazakhstan. Nu skal de håbe på, at Tyrkiet snubler i deres kampe. Der venter formentlig et drama i sidste runde om playoff-pladsen i deres gruppe.

Det hollandske landshold, der også er kendt som Oranje, kan stadig nå at komme med til EM i Frankrig sommeren 2016. De har været i alvorlige problemer tidligere i kvalifikationen, men lørdag aften kom der en forløsende sejr mod Kazakhstan på udebane.

Kampen endte med 2-1 til hollænderne efter scoringer af Georginio Wijnaldum og Wesley Sneijder. Kazakhstans udligning kom fem minutter inde i overtiden, og der var det altså for sent. På den måde ligger Holland, inden Tyrkiet skal i kamp, på tredjepladsen i puljen, der giver adgang til playoff-runden. 

Det gør de med ét point ned til Tyrkiet, der senere lørdag møder Tjekkiet på udebane. Med til det skal det med, at Tjekkiet allerede er sikre på at kvalificere sig direkte til den kommende slutrunde, og derfor har de ikke det store incitament til at yde det helt store.

Ikke desto mindre er der nu pres på Tyrkiet, der dog er bedre end Holland indbyrdes og dermed vil kunne tage playoff-pladsen, hvis de to hold skulle ende på pointlighed.

I den sidste runde af Hollands gruppe, skal de orangeklædte i kamp mod Tjekkiet på hjemmebane, mens Tyrkiet ligeledes på hjemmebane skal møde Island.

Island spillede samtidig med Holland, og de fik 2-2 på hjemmebane mod Letland, men de sikrede sig kvalifikationen i forrige runde, da de kørte en 0-0 hjem mod Kazakhstan hjemme i Reykjavik.