Hollandsk keeper forlader landsholdslejren med brækket næse
Landshold

Hollandsk keeper forlader landsholdslejren med brækket næse

Jasper Cillessen har forladt Hollands landsholdslejr med en brækket næse inden venskabskampen mod England.

Det bliver to hold med målmandsproblemer, der tørner sammen, når Holland og England mødes i venskabskamp på tirsdag.

Søndag forlod Jasper Cillesen nemlig Hollands landsholdslejr med en brækket næse, mens England både mangler Joe Hart og Jack Butland til kampen på Wembley.

Cillesen stødte sammen med angriberen Klaas-Jan Huntelaar under træningen, og uheldigvis brækkede den 26-årige Ajax-keeper næsen i sammenstødet. 

Det betyder, at den hollandske landstræner, Danny Blind, nu skal sætte Feyenoord-keeperen Kenneth Vermeer eller PSV's målmand Jeroen Zoet på kassen i venskabskampen tirsdag aften.

I videoen herunder fra hollandske NOS Sport kan du se, hvordan den hollandske målmand kom galt afsted.