Landsholdet spiller med sørgebind i aften
Landshold

Landsholdet spiller med sørgebind i aften

DBU annoncerer, at man vil spille med sørgebind i aften som følge af terrorangrebet i Bruxelles for to dage siden.

I tirsdags var der terrorangreb i Belgien, og det vil blive markeret hos de danske spillere i aften, når Island besøger MCH Arena. Det skriver DBU på forbundets hjemmeside. 

- Tirsdagens tragiske terrorangreb på lufthavnen og en metrostation i Bruxelles sætter sit præg på aftenens landskamp på MCH Arena mellem Danmark og Island. De triste begivenheder bliver markeret med et øjebliks stilhed før kampen, hvor samtlige spillere kommer på banen med sørgebind på armen. Det skal vise sympati og medfølelse med de ramte og deres efterladte i Bruxelles. 

Kampen mellem Danmark og Island fløjtes i gang klokken 20:00.