Danmark-Serbjen lørdag aften i Beograd er den anden kamp mellem de to lande, siden Danmark i 1990 og 1991 mødte det serbiske landsholds forgænger Jugoslavien. Det var to kampe på vej mod Danmarks - i første omgang - fejlslagne kvalifikation til EM 1992, og det var to kampe, som var med til at definere Richard Møller Nielsens landstrænerkarriere. Tipsbladet.dk bringer her hele Kapitel 13 fra den bogen " Mirakelmageren" om Richard Møller Nielsen, hvor der ses tilbage på de begivenhedsrige Jugoslavien-opgør.
LÆS HELE KAPITLET HER:
13. Mytteri og faneflugt
Hvis Richard Møller Nielsen var i tvivl om, hvordan hans nye virkelige arbejdsgivere – de to millioner fodboldglade tv-danskere – ville se på ham som ny træner for det danske landshold, skulle en Gallup-undersøgelse efter Wohlers-skandalen give ham ro i sindet. Analyseinstituttet offentliggjorde i Berlingske Tidende en rundspørge, hvor 69 procent af befolkningen mente, DBU selv var årsag til farcen, samtidig med at kun 14 procent syntes, unionen havde gjort fejl i at vælge Richard Møller Nielsen som ny træner i kølvandet på skandalen.
Hvis den statistik ikke alene var nok til at bringe fred over Over Holluf, skulle trænerens største kritiker, Hans Bjerg-Pedersen, få dage senere tilmed nedlægge sit mandat som næstformand i DBU for en periode. Vendt tilbage fra Hongkong sagde Lyngby-lederen til pressen, at han måtte tage et medansvar for uroen omkring ansættelsen af landstræneren og DBU’s dårlige image. Den egentlige årsag til Bjerg-Pedersens farvel var dog, at hans familie havde modtaget hadebreve og telefontrusler oven på den følelsesladede beslutning om, hvem der skulle stå i spidsen for det danske landshold frem mod EM 1992 i Sverige.
Umiddelbart havde Sepp Piontek styrepinden et par måneder endnu, men efter en intern snak besluttede DBU at slippe tyskeren efter årets første kamp, der var en venskabsdyst mod – Tyrkiet!
Kampen endte 1-0 til Danmark, og straks efter opgøret tog Sepp Piontek sin klapfez – en gave fra de danske roligans – og gik sin vej. Nu var Richard Møller Nielsen officielt dansk fodbolds nye førstemand.
Som assistenttræner fik han DBU’s konsulent, Jan B. Poulsen, mens OL-holdet blev overdraget til en af Møller Nielsens gode venner og spillere helt tilbage fra dagene i Esbjerg, nemlig Viggo Jensen. Den uddannede revisor og tidligere Bayern München-back var meget lig sin læremester, idet han arbejdede ekstremt disciplineret og satsede på en solid defensiv. Med de kvaliteter havde Viggo Jensen ført Silkeborg fra 2. division op i toppen af dansk fodbold, og som en ekstra bonus havde han indskærpet de midtjyske spillere, at al form for spiritus og usund mad var bandlyst både i klubhuset og hjemme i privaten!
“Vi havde været til udekamp i København, og på daværende tidspunkt havde jeg en lejlighed inde i byen lige ved siden af Viggo Jensen. Vi var sent hjemme i Silkeborg, og maden i bussen var dårlig, så det var oplagt for mig at køre et smut på McDonald’s og købe lidt mad. Da jeg var på vej hjem, kunne jeg godt fornemme i bakspejlet, at der var en bil, der kørte som død og helvede gennem byen. Jeg steg ud af bilen med min mad og skulle til at gå ind i min opgang, da jeg så, at det var Viggo. Efterfølgende gik jeg fuldstændig i panik og smed maden ned i en container,” fortalte Silkeborg-spilleren Christopher Poulsen i 2012 med en anekdote, der havde visse ligheder med Richard Møller Nielsens ageren på kroen i Brobyværk tilbage i 1963.
På landsholdet slog Møller Nielsen fra begyndelsen fast over for sine spillere og pressen, at han ikke kom med revolutioner. Han ville fortsætte det arbejde, Sepp Piontek havde udført, så den foretrukne spillestil også fremadrettet ville hedde 3-5-2 med wingbacks, pres på modstanderens boldholder og afventende kontrafodbold.
”Men fodboldspillet flytter sig hele tiden, der kommer nye spillere til, og nogle bliver skadet. Så det er ikke til at sige, om spillestilen bliver helt den samme. Stilen afhænger også af, hvem vi møder. Vores første modstandere, England og Vesttyskland, er efter min opfattelse svage favoritter ved VM, og man vil selvfølgelig ikke se os presse dem helt i bund,” sagde landstræneren om de kommende udfordringer.
I maj 1990 skulle det nye danske landshold ud i sin første kamp på Wembley mod et engelsk hold, der ikke havde tabt de seneste 17 opgør. Den danske holdopstilling skulle give et klart hint om, hvem der var Møller Nielsens favoritter. De senere EM-helte Peter Schmeichel, Henrik Andersen, Kent Nielsen, Lars Olsen, John Sivebæk, John ’Faxe’ Jensen, Kim Vilfort, Brian Laudrup og Flemming Povlsen startede alle inde sammen med de to midtbanespillere Jan Bartram og Michael Laudrup.
Lars Olsen fik op til kampen massiv kritik i pressen for en række dårlige kampe på klubholdet, og flere journalister så gerne Brøndby-stopperen erstattet af Liverpool-spilleren Jan Mølby.
”Lars har haft problemer siden en knæoperation sidste sommer. Den generer ham stadig, og det påvirker selvfølgelig hans selvtillid. Men jeg mener, han er på vej frem, hvilket hans landskamp mod Tyrkiet bekræftede mig i. Hans organisering af forsvaret og hans opgaver som anfører gør ham umulig at erstatte,” forsvarede træneren loyalt Lars Olsen i et – for ham – karakteristisk kendetræk. Richard Møller Nielsen stolede på sine spillere, og de fik lang snor for at skabe kontinuitet på holdet. På samme måde havde den nye Brøndby-træner, Morten Olsen, fuld tillid til sin styrmand i forsvaret. Men presset på Lars Olsen var nu heller ikke så stort i vestegnsklubben, der var totalt toneangivende i den bedste danske række.
Landskampen mod England blev tabt 0-1, efter at flot kontraspil i de første 45 minutter havde givet det danske hold fire store chancer, som burde have resulteret i en pauseføring. I anden halvleg var briterne gået mere disciplineret til værks og havde sat sig på kampen, men Peter Schmeichel havde været lige så suveræn i sin ende af banen, som Brian Laudrup havde været det i den anden.
Ugen efter vandt også Vesttyskland hjemme 1-0 over et dansk hold, der dog dels var afbudsramt, dels skiftede stort ud under opgøret. De to nederlag mod på papiret langt bedre hold var ikke kritiske for Richard Møller Nielsen, men kampen den 6. juni mod Norge i Trondheim skulle gerne vindes for at give træneren arbejdsro. Det fik han, for et teknisk overlegent dansk hold med en usædvanligt veloplagt Michael Laudrup i spidsen var i alle facetter nordmændene overlegne, og sejren på 2-1 burde have været større.
Tegningen til et solidt hold var til stede, men ikke mange fra startopstillingen kunne få fri til venskabskampen i august ude mod Sverige. Spillerne fra England, Vesttyskland og Spanien var optaget af vigtige klubkampe, og selv om Richard Møller Nielsen ifølge de nyeste FIFA-regler kunne kræve dem fri, fulgte han Sepp Pionteks diplomatiske kurs for at opnå større kredit på mere vigtige tidspunkter. Erfaringen var, at spillerne alligevel endte med at melde afbud efter pres fra klubberne, der brugte mere eller mindre troværdige skader som undskyldning for at holde på deres aktiver.
Ikke færre end otte nye mænd var derfor med i truppen mod broderlandet, heriblandt en gammel kending i form af Jesper Olsen. Han gjorde et hæderligt comeback sammen med de fire debutanter Marc Rieper, Miklos Molnar, Jacob Friis-Hansen og Søren Lyng, men over dem alle strålede Peter Schmeichel og den lille wingback Jan Heintze. Den danske sejr på 1-0 var ikke uheldig. Svenskerne styrede hele første halvleg, men mod slutningen af kampen var danskerne bedst.
Richard Møller Nielsens femte og sidste testkamp før EM-kvalifikationens start faldt midt i september, mod Wales i Idrætsparken. Her stillede danskerne, bortset fra Michael Laudrup, med noget nær det stærkeste mandskab og bød samtidig på et par interessante comebacks til wingbacken Henrik Andersen og Jan Mølby. Flere aviser havde krævet spilletid til den store jyde, der var på vej tilbage som fast mand i Liverpool, og Richard Møller Nielsen valgte at give ’Mølleren’ chancen fra anden halvlegs start. Her var stillingen nemlig fortsat 0-0, og ved at give Mølby pladsen på den centrale midtbane, kunne Brian Laudrup skubbes frem i angrebet ved siden af Flemming Povlsen.
Den omstilling gav pote midt i halvlegen, da unge Laudrup sendte bolden uden om keeper Neville Southalls rækkevidde. Et par giftige Mølby-hug på frispark talte også på plussiden, og efter kampen var Richard Møller Nielsen positivt overrasket over Liverpool-spilleren:
”Jeg må sige, at Jan Mølby gjorde det godt. Han havde meget få boldtab, hvortil der kom en række gode afleveringer. Jeg vil ønske for ham, at han nu bliver fast mand i Liverpool – og så vil det ikke skade, hvis han taber fem kilo,” lød den præcise dom fra landstræneren.
Nu ventede EM-kvalifikationen, hvor Danmark var oversidder i første runde i en pulje med Nordirland, Jugoslavien, Østrig og Færøerne som øvrige deltagere. Færingerne var blevet optaget i UEFA og FIFA i 1988, og denne kvalifikationspulje var således øboernes debut på den store fodboldscene.
En og anden dansker har nok trukket på smilebåndene, da vores venner fra nordvestatlanten kastede sig ud i den første puljekamp mod Østrig den 12. september. Egentlig havde Færøerne hjemmebane, men da intet stadion i øgruppen kunne leve op til UEFA’s krav – f.eks. som at have græs – blev opgøret spillet på neutral grund i svenske Landskrona. På den baggrund regnede Østrigs spillere næppe med al for stor modstand, og træner Joseph Hickersberger sagde da også direkte på pressemødet før kampen, at ”en sejr over Færøerne under 5-0 er en fiasko.”
Med den indstilling var alpelandets spillere ikke mentalt til stede, da træner Páll Guðlaugsson kastede sit amatørmandskab for storfavoritternes fødder. Men fodbolden er rund, og efter de godt 90 minutter havde Færøerne sensationelt vundet 1-0. Efter en time scorede Torkil Nielsen det mål, som skulle gøre ham til alle sit hjemlands skjaldes nationale helt og Østrigs spillere til potentielle afhoppere i Skåne – for hjem turde de næppe komme.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
