Landsholdets kaos: Mytteri og faneflugt

Parløbet med Jugoslavien fortsatte imidlertid i toppen af puljen med Balkan-holdet konstant ét point foran. I oktober var kravet til Richard Møller Nielsen derfor en sejr ude over Østrig, og i Wien fungerede holdet pludselig igen, ikke kun som en kraftfuld enhed, men med individuelle præstationer fra ikke mindst Flemming Povlsen. Angriberen, der igennem et år havde været blandt de stærkest kritiserede spillere, blev i en taktisk genistreg af Richard Møller Nielsen flyttet ned på midtbanen, hvor han med sin arbejdsiver var en suveræn støtte for Lars Elstrup og Bent Christensen i front.

Efter ti minutter førte en aflevering fra Flemming Povlsen til et østrigsk selvmål, og seks minutter senere øgede han selv til 2-0 efter et oplæg fra Henrik Larsen. Senere i første halvleg øgede Bent Christensen til 3-0, og derved blev det, selv om Flemming Povlsen med et venstrebenshug ramte overliggeren kort før tid. Det var en helt uventet præstation fra manden, der fem kampe i træk ikke havde været fundet god nok til startopstillingen i sin nye klub, Borussia Dortmund.

”Flemming sled og slæbte, så det var en ren fornøjelse. Han kan udvikle sig til en stjernespiller på midtbanen med sin store energi, sin skudstyrke og sit chanceskabende spil. Jeg tror, at en succesoplevelse som den her var lige, hvad han trængte til for at blive overbevist,” sagde en begejstret landstræner til B.T.

Medierne var også tilfredse, således konstaterede Per Høyer Hansen i Tipsbladet, at ’Ricardo-banden lod Mozart-kuglerne rulle’ i Wien.

Tilbage var nu blot hjemmeopgøret mod Nordirland den 13. november, atter på Odense Stadion. Kravet var naturligvis to point, og så skulle Østrig samme aften slå Jugoslavien hjemme i Wien, hvis EM-billetterne skulle printes ud med Danmarks navn på.  

Richard Møller Nielsen kunne med nogen forventning have regnet med at få arbejdsro til denne sidste vigtige opgave, men sørme om ikke endnu en tackling blev sat direkte i landstrænerens mentale ankelhaser få dage før kampen. Da udgav de to forfattere og journalister, Steen Ankerdal og Carsten Werge, nemlig ’Peter Schmeichel – Den bageste’, hvori DBU og mange års skandaler blev afdækket med landsholdsmålmanden som spillernes kommentator.

Mange DBU-folk blev navngivet, og en dybdeborende analyse af deres selvcentrerede bevæggrunde var ikke flatterende læsning for de implicerede. Schmeichel fik i bogen selv lov til at lægge navn til en kritik af Richard Møller Nielsen, og det udmøntede sig blandt andet i denne karakteristik:

”Det kan til tider være irriterende, at Richard bruger ordsprogene i flæng, når han skal forklare sig. Han får på den måde ikke sagt tingene tilstrækkeligt tydeligt. Han får ikke sat tingene på plads. Fra Piontek og Morten Olsen kender jeg værdien af, at en træner kan sætte sig igennem. Jeg har oplevet mange spillere, der blev hentet hjem fra udlandet, som nærmest grinede ad Richard, når han varmede dem op. Sepp havde dybest set to krav til de spillere, han udtog: Først og fremmest skulle de kunne spille fodbold. Dernæst skulle de være villige til at arbejde. Richard tænker omvendt. 

Er det linjen fremover, vil jeg overveje, om jeg vil bruge den tid, det vitterligt kræver at være på landsholdet. Det er ikke sjovt, når det hele blot drejer sig om at løbe og ikke om at spille fodbold.”

Timingen af bogen var perfekt i forhold til salgstallet, men en direkte fallit i forhold til at skabe ro omkring landsholdet. For holdets mest rutinerede spiller, John Sivebæk, blev angrebet på Richard Møller Nielsen da også den berømte dråbe, der fik selv besindighedens jyske bæger til at flyde over: 

”Nu kan det snart være nok. Jeg synes, at Peter Schmeichel skal melde fra til landsholdet, hvis han mener, at der er så meget galt,” sagde den 30-årige wingback i B.T. om den konsekvent højtråbende målmand og fortsatte.

”Vi er snart ved at være derhenne, hvor der for alvor skal skæres igennem. Vi har brug for spillere, der bakker op omkring landsholdet. Kan nogen ikke acceptere vilkårene på landsholdet, må de sige fra. Vi kan ikke blive ved at have alle de bryderier op til vigtige landskampe!”

Efter landsholdets første træning i Nyborg var det en overraskende bleg Peter Schmeichel, der mødte pressen og i et ydmygende tilbagetog erkendte sit litterære fejltrin.

”Mine udtalelser i bogen er ganske uacceptable. Det tilkommer ikke spillere at komme med sådanne udfald mod en landstræner, og specielt slet ikke op til en vigtig landskamp. Jeg beklager meget, hvad de omtalte citater har forårsaget, og jeg har givet landstræneren en uforbeholden undskyldning. Jeg tror, luften er renset, så vi fuldt ud kan koncentrere os om onsdagens opgave. Derudover er der ingen, absolut ingen yderligere kommentarer,” sagde keeperen.

Temaet var dog ikke så let overstået, og i den fortsatte diskussion med pressen kom Schmeichel med sæsonens dårligste redningsforsøg, da han forsøgte at gøre medierne til de egentlige syndebukke for at have bragt citaterne ude af sammenhæng og i øvrigt omtalt bogen så massivt ... 

Trods den uheldige optakt gik landsholdet på banen og leverede en ny koncentreret indsats. Danskerne styrede begivenhederne fra første fløjt med engagement og hårdt arbejde. Der blev skabt store chancer, oftest på holdets varemærke, de lynhurtige kontraer. Midt i første halvleg kom føringsmålet, da Kim Christofte sendte Mølby – ikke Jan, men fætteren Johnny – ned langs venstrekanten, hvorfra hans indlæg blev firsttimet i nettet af en sprudlende Flemming Povlsen. Et kvarter senere gjorde Dortmund-spilleren det også til 2-0, men samtidig havde Jugoslavien bragt sig foran i Østrig.

B1903-forsvareren Torben Piechnik fik debut i den bageste tremandskæde og placerede sig fornuftigt, ligesom hans massive tacklinger ikke bekom nordirerne vel. Lars Olsen virkede tryg ved den nye markeringsspiller, men havde tydeligvis fået ordre på ikke at bevæge sig for langt op ad banen.

Danskerne styrede også anden halvleg, men en hovedstødsscoring af Gerry Taggart, efter et sjældent kiks af en til tider noget fraværende Peter Schmeichel, var lige ved at gøre afslutningen kriminel – men anderledes kunne det vel ikke være med målscorerens efternavn in mente?

Nu endte opgøret 2-1, og dermed vandt holdet sine sidste fem kvalifikationskampe i træk. Det var som ventet ikke nok, for nede i Wien sikrede Jugoslavien sig med en 2-0-sejr adgang til EM i Sverige. Eller rettere, det land, der engang var Jugoslavien.

I løbet af 1990 var den socialistiske stat gradvist gået i opløsning som følge af murens fald og kommunistpartiets sammenbrud. Slovenien og Kroatien havde foreslået at omdanne Jugoslavien til et forbund af suveræne stater, men Serbien havde været imod og ville i stedet holde sammen på hele landet med kommunistpartiet som det dominerende parti. I juni 1991 havde Slovenien og Kroatien ikke desto mindre erklæret sig selvstændige, hvilket havde ført til krig med den jugoslaviske folkehær.

Igennem efteråret 1991 var konflikten og krigshandlingerne optrappet, og fodboldlandsholdet var ved afslutningen af EM-kvalifikationen ikke længere jugoslavisk, men storserbisk.    

På den baggrund forekom krusningerne i den danske andedam at være mere overskuelige. Selv om kvalifikationen var glippet, var det tid til at skue fremad, nemlig mod VM i USA i 1994. Midt i december var der lodtrækning, og her endte Danmark i pulje 3 med Spanien, Irland, Nordirland, Albanien, Letland og Litauen. De to bedste hold ville gå videre, så det var noget nær en ønskepulje for Richard Møller Nielsen, der oven på de fem sejre i træk kunne gå rimeligt fredet fra sin første turbulente sæson.

En uge før jul tikkede en ny, potentielt meget større gave ind. Da holdt UEFA topmøde i Genève og besluttede at indkalde Danmark som officiel EM-reserve for det krigshærgede Jugoslavien. De daværende 12 EF-lande (EU blev først betegnelsen efter Maastricht-traktaten i november 1993) 

erklærede sig samtidig klar til at anerkende Kroatien og Slovenien med virkning fra midten af januar, hvilket kunne føre til flere krav om løsrivelser på Balkan, således at Jugoslavien formelt ville ophøre med at eksistere. 

Richard Møller Nielsen tog udviklingen med et stort gran salt og udtrykte på et pressemøde:

”Jeg må udtrykke min største medlidenhed med Jugoslaviens p.t. så ulykkeligt splittede befolkninger. Jeg ønsker ene og alene, at disse hurtigst muligt igen må finde sammen i fred og fordragelighed. Hvis UEFA beder os om at holde os parate for eventuelle afbud, så gør vi det. Men jeg spekulerer ikke et eneste øjeblik på dansk EM-deltagelse til sommer!”

Det gjorde landstræneren så alligevel. Faktisk gik der ikke et eneste øjeblik, hvor Richard Møller Nielsen ikke samlede oplysninger om spillere fra eventuelt kommende modstandere og overvejede, hvordan holdet skulle spille. For tænk nu, hvis …

Den 13. januar blev alle forhåbninger imidlertid skudt i sænk igen. Da holdt UEFA og FIFA et topmøde, hvor det blev besluttet, at Jugoslavien og det tidligere Sovjetunionen, nu SNG, ville få lov til at stille op ved sommerens EM-slutrunde i Sverige, da de sportslige aspekter gik forud for de politiske og juridiske.

Et lyspunkt for det danske landshold var dog, at Brian Laudrup samtidig pludselig åbnede for at vende tilbage, også selv om Richard Møller Nielsen fortsat var træner:

”Men det er en forudsætning, at jeg får en lang, lang samtale med Richard, før jeg træffer beslutningen. Vi skal se hinanden i øjnene og have talt ud om det, der er sket. Det er helt klart en sag, hvor ingen skal tabe ansigt. Kan vi det, er der håb. For vi har jo samme mål: Succes med landsholdet. Jeg må også høre Richard, hvordan han ser på min spillestil. Hvis han ikke bryder sig om den, hvad noget tidligere kunne tyde på, er der ingen mening i at vende tilbage,” sagde han til B.T.

Den kovending lod landstræneren ikke gå fra sig. Få dage efter fangede han over telefonen den yngste Laudrup hjemme i München, og de fik talt ud om misforståelser og fremtid. Brian Laudrup var tilbage!

Den virkelige bagmand var imidlertid den tidligere OL-helt, Tommy Troelsen, der på dette tidspunkt var tv-kommentator på DR Sporten. 

”Da B1903 skulle spille UEFA Cup-kamp ude mod Bayern München, var Brian min medkommentator. Efter kampen var jeg inviteret hjem hos hans familie, og jeg sagde min ærlige mening, nemlig at det var dumt af Brian at afskrive landsholdet, hvis det bare var på grund af et stædigt princip. Jeg fornemmede, at han blødte lidt op, og da jeg senere fulgtes med Richard Møller Nielsen til VM-lodtrækningen i USA, nævnte jeg for ham, at Brian ikke længere var helt afvisende. Både Richard og DBU ville meget gerne se unge Laudrup på landsholdet igen, så det skrev jeg til Brian i et langt brev og anbefalede ham at tage kontakt til Richard. Resultatet blev, at Brian og landsholdet atter blev forenet, og det var for mig rigelig belønning. De havde stået hårdt over for hinanden, så jeg må sige, de begge tacklede situationen glimrende,” fortæller Tommy Troelsen i dag.

Brian Laudrup selv bekræfter forløbet:

”Tommy er jo en fornuftig mand, og han fik mig overbevist om, at det var fjollet at spilde en masse af mine bedste år på grund af stædighed. Og jeg ville jo i virkeligheden gerne tilbage på landsholdet, for jeg savnede at spille for Danmark. Det værste ville være som 33-årig at skulle se tilbage og erfare, at jeg kun havde fået fire landskampe. Ved mit afbud var jeg følelsesmæssigt oppe at køre, for sådan er jeg som person. Jeg følte, at Richard kun satte mig og Michael på holdet, fordi pressen og alle i Danmark krævede det – ikke fordi han kunne bruge os. I den mellemliggende periode blev vi begge klogere og mere modne, Richard blev for eksempel mindre nærtagende og bedre til at tage imod kritik,” forklarer han.

Brian Laudrups comeback faldt i årets første landskamp ude mod Tyrkiet i april. Før den kamp så landstræneren i et interview i Tipsbladet tilbage på de første år på posten:

”Jeg havde ærlig talt ikke regnet med en så kritisk presse. De skriver næsten uafbrudt, at jeg skal fyres – men jeg tager mig ikke af den slags. Jeg arbejder konsekvent og målbevidst videre. Det er klart, jeg ville være mere glad for ros og skulderklap, men jeg kan sagtens leve med bidsk og hård kritik, efter at jeg har vænnet mig til den.”

Citat Sepp Piontek, og ikke Richard Møller Nielsen ... 

Tyskeren kunne efter kampen være yderst tilfreds, for Tyrkiet fik efter en dommerfejl godkendt en scoring to minutter før tid til 2-1, hvilket faktisk var holdets første sejr på hjemmebane under Piontek. Det danske hold var afbudsramt, hvilket gav comeback til venstrebacken Henrik Andersen, der var en af sit holds bedste.

Piontek og Richard Møller Nielsen var imidlertid ikke de eneste ’danske’ toptrænere, der døjede med voldsom kritik fra medier og fans samt lunken opbakning fra deres respektive bestyrelser. I Superligaen var Brøndby trods sine mange landsholdsspillere mærket af en gæld på 400 millioner kroner efter et fejlslagent forsøg på at drive bankvirksomhed. Klubben lå i bunden af Superligaen og fyrede derfor i maj Morten Olsen, der ellers var blevet bragt i spil som stort landstræneremne få måneder forinden.

Richard Møller Nielsens forsøg på at spille et nyt landshold sammen til efterårets første kvalifikationskampe mod VM i USA, blev besværliggjort af, at Viggo Jensens OL-trup havde kvalificeret sig til årets sommerlege i Barcelona. Spillerne herfra kunne derfor ikke komme i betragtning til de få venskabskampe, der blev afviklet før EM, og i stedet fik en række spillere fra de nye Superliga-tophold, Lyngby og B1903, chancen. Torben Piechnik startede inde i en kamp mod Norge, mens Lyngbys Claus Christiansen og Torben Frank blev skiftet ind på vejen mod en 1-0-sejr.

Herefter manglede blot en enkelt landskamp før sommerferien, nemlig opgøret mod SNG. De to hold skulle mødes 3. juni på Brøndby Stadion, men SNG ville formentlig skifte kraftigt ud undervejs som optakt til det kommende EM, hvor det tidligere Sovjetunionen skulle møde Vesttyskland, Holland og Skotland. Kampen i Brøndby havde derfor ikke den store relevans, og billetsalget var følgelig en katastrofe.

Blot en uge før kampen mod SNG, holdt EF-kommissionen møde i Bruxelles for at diskutere en række restriktioner mod det nye Jugoslavien, der nu kun bestod af landene Serbien og Montenegro. Krigen rasede stadig i regionen, og en international boykot kunne teoretisk stadig ekskludere Jugoslavien fra både OL i Barcelona og EM-slutrunden i Sverige. Frankrig og Grækenland var dog modstandere af de kraftige restriktioner, som ville ramme en uskyldig civilbefolkning.

DBU gik alligevel for en sikkerheds skyld i gang med at kontakte landsholdsspillerne om den nye situation, primært de udenlandske, for alle Superliga-spillerne var stadig i aktion på hjemlig grund. Faktisk skulle klubberne afvikle sidste spillerunde den 8. juni, blot to dage før, at EM-turneringen gik i gang i Sverige!

UEFA’s svenske præsident, Lennart Johansson, kastede imidlertid grus i forhåbningernes maskineri, da han slog fast, at EF’s potentielle sanktioner overhovedet ikke ville omfatte det sportslige område. Og selv om der efterhånden kun var tale om et hold fra Storserbien, ville der stadig være tale om et stærkt mandskab. Basen var spillere fra Røde Stjerne Beograd, der året forinden havde vundet mesterholdenes turnering i Europa – datidens svar på Champions League. 

”Vi har ret til at spille med i mesterskaberne i Sverige, for vi har kvalificeret os til det. Vi håber på en demokratisk beslutning,” udtalte Jugoslaviens holdleder Milan Miljanic til nyhedsbureauet AP før holdets afrejse til Sverige.

Fodbold-Europa var i kaos. Den britiske premierminister, John Major, sagde ligefrem, at det engelske landshold ville nægte at spille EM-puljekampen mod jugoslaverne den 11. juni. De svenske myndigheder var desuden bekymrede ved udsigten til at skulle garantere Balkan-spillernes sikkerhed dag og nat.

Den 30. maj faldt dommen endegyldigt. Det internationale samfund besluttede at indføre hårde restriktioner mod Jugoslavien, inklusive en udelukkelse fra OL og EM. Danmark skulle på en tragisk baggrund alligevel til Sverige for at spille fodbold.

DBU fik travlt med at indkalde til pressemøde og orientere alle spillere og klubber. Ferieplaner skulle ændres, og den afsluttende runde i Superligaen skulle helst afvikles uden for stort pres på de aktuelle landsholdsspillere. Uheldigvis skulle mesterskabet afgøres i en direkte duel mellem B1903 og Lyngby… 

Richard Møller Nielsen tog bekymringerne i stiv arm. På pressemødet slog han fast, at ingen af de danske spillere burde skamme sig over at skulle til EM:

”Det Jugoslavien, som vandt kvalifikationspuljen, eksisterer i realiteten ikke længere. Derfor overtager Danmark ifølge reglerne på helt legal vis pladsen i slutspillet. Jeg beklager situationen på Balkan, men jeg har ingen yderligere kommentarer til de politiske spørgsmål. De bør stiles til det europæiske fodboldforbund, UEFA. Hvad angår landsholdet, er vi ubesejret i halvandet år i EM-kvalifikationskampe. Holdet er blevet forstærket med Brian Laudrup, så jeg må beklageligvis erkende, at det bliver sværere og svære at opretholde pessimismen,” sagde landstræneren med et stort smil.

Rent praktisk kunne den danske trup blot overtage de knuste serberes indkvarteringshotel i Ystad, men hvordan de danske roligans skulle skaffe billetter, var et åbent spørgsmål. Måske ville problemet ikke blive så stort endda, for opbakningen til det danske landshold syntes at være beskeden. 

Mange spillere på det danske landshold kom nemlig fra en sæson med lutter bekymringer. Hele Brøndby-truppen kom fra en forstemmende placering som nummer syv i Superligaen. Kent Nielsen havde haft problemer med at spille sig på holdet i Aston Villa, Henrik Andersen var først lige kommet på som fast mand i FC Köln, Lars Olsen var kritiseret for sit spil på landsholdet, John Sivebæk var på vippen i AS Monaco, mens Brian Laudrup og Flemming Povlsen i en lang periode med skader og bænkepladser havde været noget svingende i henholdsvis Bayern München og Borussia Dortmund. 

Netop de to frontløbere havde nydt en længere pause efter Bundesliga-sæsonen, idet tyskerne med kvalifikationen i hus havde sluttet deres turnering allerede den 16. maj for at kunne være optimalt forberedt til EM!

Ingen statistikere eller bookmakere kunne finde noget som helst positivt at sige om danskernes chancer i Sverige, men fodboldelskere med en ualmindeligt god hukommelse kunne dog huske tilbage på det italienske fodboldlandshold, der som optakt til VM i 1982 havde tabt 1-0 til et portugisisk 2. divisionshold. 

En måned senere havde italienerne vundet VM. 

------

Om bogen 'Mirakelmageren': 

Historien om Richard Møller Nielsen er fortællingen om et fynsk bøgetræ, der blev træner ved et tilfælde, og endte med at blive kåret til ´Verdens Bedste Fodboldtræner´. Som fodboldspiller mødte han op i OB i et par træsko, og endte som stor profil på klubholdet såvel som på landsholdet. Som landstræner blev han udsat for hån og kritik, erobrede fodbold-Europa og endte som en populær og folkelig skikkelse. Gennem samtaler med med- og modspillere, venner og fjender og kolleger kommer vi tæt på Richard Møller Nielsen i den første bog, der er skrevet om den mest succesrige landstræner, Danmark nogensinde har haft.

Bogen er skrevet af Martin Davidsen og Nils Finderup. Bogen fylder 464 sider og indeholder omkring 150 billeder. Den er udgivet af Forlaget Turbine og kan bestilles på forlagets website.