Landstræneren holder et vågent øje på AGF-spiller
Polfoto/Claus Bonnerup
Landshold

Landstræneren holder et vågent øje på AGF-spiller

Landstræner Åge Hareide holder ekstra godt øje med Morten 'Duncan' Rasmussen, Pione Sisto og Viktor Fischer frem mod efteråret.

Til efteråret startede kvalifikationen frem mod VM i 2018, og her kan der blive bruge for tre spillere, der ikke er at finde i landstræner Åge Hareides første landsholdstrup.

Blandt dem er Ajax' Viktor Fischer, som ikke er på det rette sted formæssigt, forklarer landstræneren.

- Fischer er ikke udtaget, for han er ikke i sin bedste form i Ajax i øjeblikket. Men det kan han være i juni, når vi spiller i Japan. Han er nemlig en type, som har mål i sig, og jeg kan vældig godt lide ham, siger landtræneren til Ritzau.

Ud over Viktor Fischer er også Pione Sisto og AGF's nye angriber Morten 'Duncan' Rasmussen i søgelyset, fortæller landstræneren.

- Sisto var træt senest for FC Midtjylland. Derfor kan det måske også være bedre, at han spiller for U21-landsholdet nu, og så må vi se, hvad han kan udrette der og så tage ham tilbage.

- Jeg så Morten 'Duncan' Rasmussen mod FCK. De sparkede mange bolde op på ham, og han skulle måske have haft nogle andre bolde at arbejde med Det er en spiller, som jeg vil følge i Superligaen. Han er en dygtig spiller, og han er farlig foran mål, fortæller landstræneren videre.